Bekendtgørelse, generel retsforskrift, udstedt af den offentlige administration med borgerne som adressater. En bekendtgørelse offentliggøres ligesom love i Lovtidende. Der kræves normalt bemyndigelse fra lovgiver til udstedelse af bekendtgørelser. Lovbemyndigelsen gives i reglen til en minister med henblik på udstedelse af de ofte teknisk prægede nærmere bestemmelser til en lovs gennemførelse. Bekendtgørelser udgør en stadig stigende del af regelstoffet. Se også bemyndigelseslov.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.