Jeremy Bentham regnes for grundlægger af utilitarismen. Hans krop, dvs. hans skelet, men ikke hans hoved, udstilles på University College London.

.

Utilitarisme er en etisk teori, ifølge hvilken en handling er etisk rigtig, hvis og kun hvis der ikke findes andre handlinger blandt alle mulige handlingsalternativer, der resulterer i en større mængde livskvalitet. Ifølge teorien er det altså alene konsekvenserne af en handling, der er bestemmende for, om handlingen er etisk rigtig eller forkert, nemlig de konsekvenser handlingen har for alle berørte parters livskvalitet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet utilitarisme kommer af latin utilitaris, der er et adjektiv til utilitas 'nytte', der er en afledning af uti 'bruge', og -isme.

I en mere populær formulering præsenteres utilitarismen undertiden som tankegangen om ”størst mulig lykke til det størst mulig antal individer”.

Upartiskhed i utilitarismen

En vigtig del af utilitarismen er tanken om upartiskhed, ifølge hvilken alles livskvalitet tæller lige meget i den etiske vurdering. For utilitarister er der således ikke en relevant forskel på, hvis livskvalitet det er, der påvirkes af en handling. En handlende persons egen livskvalitet er ikke mere eller mindre vigtig end en fremmed persons livskvalitet. Ligeledes gør det ingen etisk forskel, om bæreren af livskvalitet har det ene eller andet køn, er rig eller fattig, er kriminel eller lovlydig eller er mennesker eller dyr. Det der tæller, er alene at maksimere den samlede mængde af livskvalitet gennem sine handlinger.

Teorier om livskvalitet

For at utilitarismen kan bruges til at fastlægge, hvilke handlinger der er rigtige eller forkerte, er det en forudsætning, at man kan sige noget om, hvad livskvalitet er, samt hvad der er bestemmende for mængden af livskvalitet. Der har dog gennem tiden ikke været fuld enighed blandt utilitarister om, hvilken teori om livskvalitet der er mest plausibel. Nogle utilitarister har fx tilsluttet sig en hedonistisk teori om livskvalitet, mens andre har været fortalere for en præferenceteori for livskvalitet.

Historie

Utilitarismen vandt stor tilslutning i sidste halvdel af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Blandt de tidlige filosoffer, der formulerede den utilitaristiske tankegang, var en række britiske og franske oplysningstænkere såsom Claude Adrien Helvetius (1715-1751) Francis Hutcheson og Joseph Priestley.

Det er dog den engelske filosof Jeremy Bentham, der normalt anses for utilitarismens faderfigur. Mere end nogen anden før ham udfoldede han utilitarismens indhold og anvendte teorien som udgangspunkt for vurderinger af en lang række samfundsmæssige forhold. I generationen efter Bentham blev John Stuart Mill den mest centrale talsmand for utilitarismen, mens tankegangen blev forsvaret i slutningen af 1800-tallet af Henry Sidgwick.

I 1900-tallet var en af utilitarismens centrale skikkelser den engelske filosof Richard M. Hare, der på baggrund af overvejelser om, hvad der kendetegner etiske udsagn, udviklede et forsvar for utilitarismen. En anden afgørende moderne fortaler er den australske filosof Peter Singer, der har anvendt den utilitaristiske tankegang i sine vurderinger af en lang række forskellige udfordringer inden for anvendt etik. Singer har bl.a. været en af de fremmeste fortalere for vegetarianisme.

Kritik af utilitarismen

Utilitarismen har løbende været genstand for filosofisk kritik. Den vigtigste kritik er, at utilitarismen ved alene at have fokus på den samlede mængde af livskvalitet, ser bort fra, at mennesker er individuelle væsener. Teorien åbner dermed for, at nogle individer kan ofres eller krænkes, hvis dette vil resultere i den største samlede mængde livskvalitet. Diskussionen mellem utilitarismen (eller andre konsekventialistiske etiske teorier) og dens kritikere spiller stadig en central rolle inden for dele af den etiske teori.

Blandt 1900-tallets vigtigste kritikere af utilitarismen er bl.a. den engelske filosof Bernard Williams (1923-2003) og den amerikanske politiske filosof John Rawls.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig