Avalist, (af fr. aval 'vekselgaranti', af omstridt oprindelse), selvskyldnerkautionist for en andens forpligtelse som veksel- eller checkskyldner. At forpligte sig som avalist sker ved en påtegning herom på vekslens eller checkens forside eller på en vedhæftet allonge (tillæg). Misligholder veksel- eller checkskyldneren sin forpligtelse, indebærer avalistens stilling som selvskyldnerkautionist, at han straks er forpligtet til at betale kreditor. Avalisten er den person, der påtager sig aval, hvilket også kaldes veksel- eller checkborgen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.