Voice of America er en amerikansk radiostation, der sender internationalt. VOA blev etableret i februar 1942 og sender i dag på 53 sprog til det meste af verden. Stationen anslår, at den har 86 millioner lyttere om ugen. Det er VOA's formål at fremme forståelsen for amerikansk kultur og værdier, herunder landets udenrigspolitik. Der sendes nyheder, engelskundervisning, musik og temaudsendelser. VOA bliver drevet af en amerikansk regeringsinstans og indgår sammen med bl.a Radio Free Europe i USA's system af ikke-militære internationale radio- og tv-tjenester.