Faktaboks

Jacques Cousteau

Jacques-Yves Cousteau

Født
11. juni 1910, Saint-André-de-Cubzac, Frankrig
Død
25. juni 1997, Paris, Frankrig

Jacques Cousteau udviste stort engagement i kampen for et bedre miljø på jordkloden. Foto fra 1964.

.

Jacques Cousteau var en fransk undervandsforsker, forfatter og filmproducent.

Jacques Cousteau beskrev i adskillige tv-dokumentarserier, bl.a. The Underwater World of Jacques Cousteau (1968-1973), sine populærvidenskabelige oceanografiske ekspeditioner med det specialbyggede skib Calypso.

I 1976 fandt Jacques Cousteau i Middelhavet vraget af Titanics søsterskib HMHS Britannic, der sank som hospitalsfartøj under uopklarede omstændigheder i 1. Verdenskrig.

Den 28.6.1979 omkom Jacques Cousteaus søn Philippe Cousteau (1940-1979) ved en flyveulykke i Portugal med en Catalina-flyvebåd. Han havde siden 1969 været medproducer på alle deres fælles film og blev efterfulgt af Cousteaus anden søn Jean-Michel Cousteau (f. 1938), der fortsatte indtil 1993. Ekspeditionerne blev ofte udført med dykkerudstyr (bl.a. til scubadykning), som Cousteau selv havde været med til at konstruere.

Jacques Cousteau blev direktør for Monacos oceanografiske museum i 1957 og ledede desuden flere kampagner for naturbevaring.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig