Faktaboks

Jens Frederik Lawaetz
Født
1904
Død
1981

Jens Frederik Lawaetz, 1904-1981, dansk radio- og tv-mand. Jens Frederik Lawaetz var 1950-67 den første leder af dansk tv og blev i 1967 radioprogramdirektør. Han lavede fra 1926 radio for børn og blev i 1937 fastansat i Statsradiofonien. Her gjorde han karriere som leder af så forskellige afdelinger som skoleradioen og underholdningsafdelingen.

Hans pionerindsats for dansk tv var præget af stor arbejdsevne og sans for at finde dygtige medarbejdere. Ved flere lejligheder kom han imidlertid i konflikt med de ansatte, som gjorde oprør mod hans forkærlighed for det konventionelt folkelige programstof.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig