Kemiske våben indeholder et eller flere stoffer, der kan påføre fjenden tab eller nedsætte fjendens kampevne. Kemiske våben af industrielt fremstillede kemikalier blev anvendt første gang i 1915 under 1. Verdenskrig, hvor tæt ved en halv mio. soldater blev svært skadede eller døde efter at være blevet udsat for krigsgasser. Alt efter de kemiske kampstoffers virkning på personellets kampdygtighed inddeles de i tabsgivende (nerve-, blister- og kvælegasser samt blodgifte) og inaktiverende (tåre-, nyse-, kvalme- og psykogasser). Planteaktive stoffer, brandstiftende midler og røg har også visse lighedspunkter med kemiske kampstoffer.

Tabsgivende stoffer

Nervegasserne er, som visse insekt- og plantemidler, væskeformige fosforsyreforbindelser, der angriber nervesystemet. Både i væske- og dampform trænger de let gennem huden, og selv en uhyre lille dosis er dødelig. De vigtigste typer er sarin, der fordamper forholdsvis let, samt V-gasser, der kan henligge længe som væske i terrænet. Nyere typer er fx novichok. Til blistergasserne hører bl.a. sennepsgas, som både i væske- og dampform trænger gennem huden og giver store, væskefyldte sår, der læges meget langsomt og giver anledning til infektioner. Blistergasser kan medføre blindhed og psykiske forstyrrelser. Kvælegasser er stoffer som klor og fosgen, der ødelægger lungevævet ved indånding. Blodgifte er cyanforbindelser, der efter indånding overføres til blodet og ødelægger cellernes stofskifte. En større dosis er øjeblikkeligt dræbende, mens mindre doser hurtigt nedbrydes i kroppen.

Inaktiverende stoffer

Med virkninger som navnene angiver, medfører tåregas, nysegas, kvalmegas og psykogas, at ofrene gøres ukampdygtige, hvorfor modstanderen tvinges til at anlægge beskyttelsesudrustning. Inaktiverende stoffer anvendes af ordensmagten i mange lande til at pacificere urolige personer eller folkemængder.

Planteaktive stoffer

Disse anvendes mod vegetation og kan inddeles i plantedræbende stoffer (herbicider), afløvningsmidler (defolianter) og jordsteriliserende midler. Grænserne er flydende, idet midlerne ikke er specifikke i deres virkninger. De plantedræbende stoffer enten hæmmer plantens vækst eller påfører den en unaturlig hurtig vækst. I begge tilfælde går planten til grunde. Landbrugsafgrøder vil være oplagte mål for plantedræbende stoffer. Afløvningsmidler angriber bladfoden og fremskynder plantens naturlige løvfældning, eller de udtørrer plantens blade, hvorved der sker en farveændring, som kan udnyttes til målmarkering, inden bladene evt. rives af under vindens påvirkning. Anvendelse af afløvningsmidler forøger mulighederne for observation.

Brandstiftende midler

Disse omfatter olieblandinger samt mere eller mindre tyktflydende (gelerende) brændbare materialer. Desuden anvendes brændbare metaller samt blandinger af metaller og olier. Tilføjelse af metaller og andre stoffer forøger de brandstiftende midlers forbrændingstemperatur og dermed omfanget af de anrettede skader. De brandstiftende midler, som omfatter napalm, fosfor, magnesium og termit, kan fremføres som bomber (brandbomber), granater eller med raketter.

Røg anvendes primært til at vanskeliggøre observation mod et punkt eller et område. Røg kan endvidere udnyttes til markering af mål for fly eller til at skjule anvendelse af kemiske kampstoffer. Røg kan fremføres som ladninger i bomber eller granater; røg kan også udlægges fra røgdåser, røgpotter og røggeneratorer eller af enkeltmand ved brug af røghåndbombe. De vigtigste røgmidler er hexit, fosfor (gult eller rødt), svovltrioxid i klorsulfonsyre og titantetraklorid.

Anvendelse

Kemiske kampstoffer kan udlægges med granater, bomber, missiler eller fly. Ud over at skade personel har de stor effekt ved som væske at forurene materiel og terræn. Siden 1925 har en konvention forbudt anvendelse af krigsgasser. Dette har imidlertid ikke forhindret, at enkelte nationer har anvendt dem i begrænset omfang under krigslignende konflikter (fx Irak mod kurderne i bl.a. landsbyen Halabja i årene omkring 1990) eller anti-terror operationer. I 1997 trådte en international konvention, Chemical Weapons Convention, i kraft. Konventionen forbyder alle kemiske våben.

Den Store Danske

Masseødelæggelsesvåben

ABC-krigsførelse

Eksterne links

Chemical Weapons Convention

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig