Air Control Wing, ACW, en af Flyvevåbnets underenheder. ACW foretager den militære overvågning af al flytrafik i dansk og tilstødende luftrum fører kontrollen med jagerfly. ACW har et kontrolcenter, der befinder sig på Flyvestation Karup.

Tre radarhoveder med store og langtrækkende radarer leverer data til kontrolcentret. De er placeret i Skagen, Skrydstrup (Sønderjylland) og på Bornholm; radarhovedet ved Multebjerg i Gribskov (Nordsjælland) blev slukket i december 2010 og erstattet af mobile radarer ved Roskilde og Sjællands Odde.

ACW har tillige et mobilt kontrolcenter, som med et højt beredskab kan indsættes, hvor politikere og Forsvarets ledelse ønsker det. Denne enhed kan løse de samme opgaver som kontrolcentret på Flyvestation Karup. Enheden opererer fra mobile containere, og er udrustet med en langtrækkende radar af typen TPS-77 (produceret af Lockheed Martin), samt et antal kortrækkende radarer.

ACW havde 2005-09 dele af enheden - en kortrækkende radar og teknisk personale - udsendt til den afghanske hovedstad Kabul, hvor de leverede data til kontroltårnet i Kabuls internationale lufthavn.

Også i Københavns Lufthavn Kastrup har ACW flyveledere og flyvelederassistenter. Sammen med den civile luftrumskontrol afvikler de både den militære og civile flytrafik. Endelig har ACW sin egen uddannelsesenhed, som grund-, efter- og videreuddanner militære medarbejdere til ACW-specialer.

Officiel website

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig