Bataljon, militær enhed i Hæren, der består af tre til fem enheder (kompagnier og eskadroner) under kommando af en oberstløjtnant. I artilleriet benævnes en bataljon en afdeling.

Faktaboks

Etymologi
Ordet bataljon kommer af fransk bataillon, afledt af bataille 'slag', af latin battalia, af battuere 'slå'.

I 1400- og 1500-t. betegnede en bataljon en kampopstilling af fodfolk af vekslende styrke. I årene omkring 1700 udgjorde en enhed på normalt fire kompagnier i infanteriet (fodfolket) en bataljon.

I fredstid indgår der flere bataljoner i et regiment, i krigstid flere bataljoner af forskellige våbenarter i en taktisk enhed, der benævnes brigade.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig