Infanteri er den ældste landmilitære våbenart. Den er normalt også antalsmæssigt den største våbenart.

Faktaboks

Etymologi
Ordet infanteri kommer via tysk og fransk fra spansk infanteria, afledt af infante 'fodsoldat', af latin infans 'umælende, lille barn', af in- og præs.part. af fari 'tale'.
Også kendt som

fodfolk

I antikkens græske og romerske hære var fodfolket udrustet med bl.a. lanse, spyd og sværd. Senere i historien anvendte fodfolket også bue og armbrøst. Efter ildvåbnenes indførelse i begyndelsen af 1500-tallet blev infanteriet snart organiseret i pikenerer med stagevåben og musketerer med ildvåben. Introduktionen af døllebajonetten (se bajonet) i sidste halvdel af 1600-tallet gjorde dog piken overflødig.

I årene op til 2. Verdenskrig udvikledes motoriseret, pansret infanteri, der nu i samvirke med øvrige våbenarter udgør den moderne hærs slagstyrke. Nutidigt infanteri råder over våben til bekæmpelse af såvel pansrede som bløde mål.

I hærordningerne for den danske hær anvendtes ordet fodfolk i stedet for infanteri i perioden 1867-1960.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig