Hærens gradstegn 2021
Hærens gradstegn per oktober 2021. Gradstegnene sidder på uniformens skulderklapper og angiver bærerens militære grad. De militære grader har ændret sig mange gange gennem historien.

Militære grader er betegnelser, som angiver militærpersoners indbyrdes rangorden, og dermed ansvar og kompetencetrin. Denne rangordning benævnes den militære rækkefølge, og den dækker over alle grader lige fra den menige soldat til den øverste general. Den enkeltes militære grad fremgår af gradstegn på uniformen. Den militære rækkefølge skal ikke forveksles med rangforordningen rangfølge.

Grundlæggende skelnes der mellem befalingsmænd og menige, og blandt befalingsmændene mellem officerer og underofficerer. I perioder har dog eksisteret variationer, f.eks. gruppen af officianter der i perioden 1923-1943 var placeret mellem officerer og underofficerer. Traditionelt omfatter militæret også en række stillinger som ikke har kommando. Disse blev tidligere benævnt militære embedsmænd, og de omfattede læger, dyrlæger, auditører m.fl. I perioder har disse været ligestillet med forskellige militære grader. I oversigter over den militære rækkefølge gemmer de sig under forkortelsen o.l., der betyder og ligestillede.

De fleste af de militære gradsbetegnelser har fransk oprindelse, idet Ludvig 14.s hær var toneangivende i Europa i slutningen af 1600-tallet.

Gradueringen af de militære grader afspejler den hierarkiske struktur i forsvaret, idet hvert trin i den militære rækkefølge oprindelig modsvarede en bestemt enhedsstørrelse. En kaptajn var således chef for et kompagni, en oberst for et regiment, en generalmajor for en brigade osv. De militære enheders størrelse har dog været meget uens i forhold til tid og sted.

Den militære rækkefølge er ikke konstant, og alene i Danmark har den ændret sig et utal af gange.

I det danske forsvar opererer man i dag med chef-, leder-, mellemleder- og manuelt niveau. Personellet på chef-, leder- og mellemledertrinnene er befalingsmænd, mens personellet på det manuelle niveau er menige. Personel på chef- og ledertrinnene tilhører officersgruppen, og personel på mellemledertrinnet tilhører sergentgruppen.

Chefniveau

Graderne på chefniveau hedder i Hæren og Flyvevåbnet

  • 1) general
  • 2) generalløjtnant
  • 3) generalmajor
  • 4) brigadegeneral
  • 5) oberst
  • 6) oberstløjtnant

i Søværnet hedder de tilsvarende grader

  • 1) admiral
  • 2) viceadmiral
  • 3) kontreadmiral
  • 4) flotilleadmiral
  • 5) kommandør
  • 6) kommandørkaptajn

Graderne brigadegeneral og flotilleadmiral kan tillægges midlertidigt for oberster og kommandører, der gør tjeneste internationalt.

Inden for lægekorpset svarer betegnelsen generallæge til generalmajor eller kontreadmiral, stabslæge af 1. grad og stabstandlæge til oberst eller kommandør og stabslæge af 2. grad til oberstløjtnant eller kommandørkaptajn.

Hjemmeværnets militære chef er generalmajor.

Lederniveau

Graderne på lederniveau hedder

  • 7) major, i Søværnet orlogskaptajn
  • 8) kaptajn, i Søværnet kaptajnløjtnant
  • 9) premierløjtnant
  • 10) løjtnant
  • 11) i Hæren sekondløjtnant, i Søværnet løjtnant og i Flyvevåbnet flyverløjtnant.

Inden for lægekorpset svarer overlæge (overtandlæge), reservelæge af 1. grad, reservelæge af 2. grad og reservelæge af 3. grad til hhv. major/orlogskaptajn, kaptajn/kaptajnløjtnant, premierløjtnant og løjtnant.

Mellemlederniveau

Graderne på mellemlederniveau, dvs. i sergentgruppen, hedder

  • 12) chefsergent (som underinddeles i hærchefsergent, i regiments-, brigade- og skolechefsergent og i almindelig chefsergent)
  • 13) seniorsergent
  • 14) oversergent
  • 15) sergent (som underinddeles i sergent med hhv. over og under 12 måneders tjeneste)
  • 16) sergentelev

Manuelt niveau

Graderne for menigt personel i Hæren er

  • 17) korporal
  • 18) overkonstabel af 1. grad
  • 19) overkonstabel
  • 20) konstabel
  • 21) konstabelelev

I Søværnet og Flyvevåbnet anvendes betegnelserne

  • 18) marine- hhv. flyverspecialist
  • 19) marine- hhv. flyveroverkonstabel
  • 20) marine- hhv. flyverkonstabel

Personel fra konstabelgruppen i Søværnet og Flyvevåbnet, der gør tjeneste internationalt, kan midlertidigt tillægges korporalsgrader.

Hertil kommer i alle værn

  • 22) menige værnepligtige, konstabelelever samt frivillige menige i Hjemmeværnet.

Menigt personel, der fungerer i mellemlederstilling, kan tillægges graden menig gruppefører.

Andet personel i militæret

Gejstlige, læger/tandlæger (uden føringsret), sygeplejersker og andre civile i forsvaret står uden militær grad og bærer særlige gradstegn. Det samme gælder mekanikere i Søværnet.

Militære grader internationalt

Højere grader i udlandet kan være generaloberst, feltmarskal, storadmiral, Sea Lord mm.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (4)

skrev Sune Schønnemann

Artiklen er væsentligt forældet.
Der har ikke fandtes en "flyverløjtnant" i en del år, det hedder blot en løjtnant.
Der mangler graderne for værns-/myndighedsbefalingsmænd.

Det er faktuelt forkert at opdele officerer i Hjemmeværnet som at "I Hjemmeværnet er majorer/orlogskaptajner lønnede mens de underordnede er ulønnede.". Der findes både konstabler, sergenter og løjtnanter-kaptajner i Hjemmeværnet der er lønnede, enten ved fastansættelse eller af reserven.

I artiklen omtales befalingsmandsgruppen som "underofficerer", hvilket ikke har været anvendt som betegnelse i Danmark i mange årtier.

Graden "underlæge"/sergent findes ikke.

Afsnittet "andet personel" mangler C100-C400-gruppen, musikere, samt sygeplejersker.

Korporal benævnes som mellemleder, dette er faktuelt forkert. En korporal er at betegne som menig/manuelt niveau.

svarede Karsten Skjold Petersen

Tak for de mange kommentarer. Vi har et stykke tid overvejet at skrive artiklen om de militære grader helt om og samtidig opdatere den. Når jeg får tid, gør jeg det. Mht. betegnelsen befalingsmænd så er det korrekt, at den siden omkring 1970 har været anvendt om gruppen af underofficerer. Det er meget uheldigt, da man havde et glimrende ord for gruppen. Man mistede samtidig den fælles betegnelse for officerer og underofficerer og gjorde dermed sproget fattigere. Årsagen var angiveligt, at ingen ville betegnes med forstavelsen "under-". I et historisk perspektiv giver det rigtig god mening at anvende ordet underofficerer i stedet for den moderne betegnelse befalingsmand.

skrev Hans Bendix Pedersen

Det er også lidt underligt, at der under hærens betegnelser, har sneget sig en Flyveløjtnant-1 ind.
Men det må vel være en fejltagelse.
Mvh
Hbendixp.

svarede Karsten Skjold Petersen

Flyverløjtnant af 1. grad blev indført i 1986, jf. Kundgørelse for Forsvaret B.25-1985. Jeg forestiller mig, at graden var for nogle af dem som var tilknyttet Hærens Flyvetjeneste, som eksisterede 1971-2003. Graden optrådte endnu i Uniformsreglement for Hæren 1994, men hvornår den udgik, ved jeg ikke endnu

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig