Holmen. Den gamle hovedvagt på Nyholm, Under Kronen, er bygget af Philip de Lange 1745. Det er en typisk 1700-t.s corps de garde, åben fortil, så vagtmandskabet kunne finde læ. Det markante kuppelspir skyldes sikkert kravet om, at der skulle være et ur, og at der skulle kunne flages fra bygningen. På ældre stik ses da også et vældigt flag på en stang, der er ført lodret op gennem spiret.

.

Operaen set fra Amaliehaven. Foto fra 2007.

.

Holmen, tidligere orlogsværft og flådebase i København, anlagt i 1690 til supplement og aflastning af flådens gamle værft, Bremerholm, der siden blev kaldt Gammelholm.

Holmen blev anlagt ved opfyldning på det lavvandede område inden for den i 1680'erne byggede nordlige forlængelse af Christianshavns vold. Opfyldningsmaterialet fremkom især gennem den konstante opmudring af havnen, og i løbet af de følgende par århundreder blev det til fem øer: Nordligst den ældste, Nyholm, syd herfor Dokøen og Frederiksholm og sydligst Arsenaløen og Christiansholm, der blev solgt fra flådebasen i 1866.

Inden for Nyholm lå flådens skibe i Flådens Leje, et område, som var adskilt fra den øvrige havn ved flydespærringer og broer. På selve Nyholm anlagdes byggebeddinger, hvor så godt som alle flådens større skibe blev bygget mellem 1692 (orlogsskibet Dannebroge) og 1918 (artilleriskibet Niels Juel). I 1920'erne flyttedes skibsbyggeriet til Dokøen, hvorved værftsfunktionerne blev samlet omkring den allerede i 1858 byggede tørdok.

På de øvrige øer blev der efterhånden bygget værksteder og magasiner til artillerimateriel, skibsudrustning, proviant, og hvad der ellers skulle til for at udruste flåden, idet krudtmagasinerne dog af sikkerhedsmæssige grunde var placeret ude i voldområdet. Udformningen af Holmenanlægget som et sammenhængende og funktionelt hele skyldes i høj grad Frederik Danneskiold-Samsøe, der i 1740 lagde en hovedplan frem, der på mange punkter blev fulgt.

Gennem et par hundrede år var Holmen landets største arbejdsplads, og flådens anlæg (Gammelholm, Holmen, Gamle Dok og Nyboder) optog hen imod en tredjedel af byens areal inden for voldene. Efter Gammelholms sløjfning i 1859 var Holmen Danmarks eneste egentlige flådebase, indtil der i 1950'erne blev bygget flådestationer i Frederikshavn og Korsør. I begyndelsen af 1990'erne rømmede Søværnet det meste af Holmen, og den tilbageværende militære del fik status af marinestation.

Overgangen til civil status medførte ombygninger af de gamle sømilitære bygninger og et omfattende nybyggeri. Med etableringen af et nyt Center for Kunstneriske Uddannelser blev en række institutioner under Kulturministeriet samlet på Holmen:

Et af de vigtigste formål med centret var at skabe grobund for et integreret og kreativt miljø for de pågældende kunstneriske uddannelser.

I 2005 indviedes Operaen, bygget på Dokøen og tegnet af Henning Larsen. I forbindelse med operabyggeriet blev der foretaget udgravninger, hvorunder man bl.a. fandt dele af den tidligere Ankerøs bolværk samt fire middelalderskibe, hvoraf væsentlige dele af især de to er forholdsvis velbevarede.

To gange har Holmen været skueplads for større historiske begivenheder: i oktober 1807, da englænderne bortførte alle flådens skibe, ødelagde et par nybygninger på stabelen og tømte magasinerne for alt; og 29.8.1943, da flåden efter ordre fra viceadmiral A.H. Vedel sænkede sig selv for ikke at falde i tyskernes hænder.

Bygninger

Holmen rummer en lang række bygninger af arkitektonisk og kulturhistorisk værdi. På Nyholm Østre- og Vestre Takkelagehuse (Ole Judichær, 1727-29), Spanteloftsbygningen (1743), Hovedvagten, "Under Kronen", med det kroneprydede tårn (Philip de Lange, 1745) samt den store Mastekran (Lange, 1751) og Planbygningen (Lange, 1764).

På Frederiksholm ligger Hovedmagasinbygningerne (Lange/Schottmann, 1772, forhøjet med et stokværk i 1859), Bohlendachhuset (Boye Magens, 1801), Kanonbådsskurene (begyndelsen af 1800-t.), Smedjen (F. Meldahl, 1860) og Bådeværftet (C.T. Andersen, 1867).

På Arsenaløen opførtes Arsenalet med Kongeportalen (Lange, 1743-45), og ude i volden fire krudthuse, i Carls og Wilhelms bastioner (Hans van Steenwinckel den yngste, 1688-90) og i Frederiks og Sophie Amalies bastioner (Christian von Ötken, 1741).

Et af kritikpunkterne ved lanceringen af operaprojektet var bl.a., at byggeriet ville komme til at skjule de nu frilagte facader af Philip de Langes smukke 1700-t.s hovedmagasinbygninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig