Joseph Rotblat, 1908-2005, polsk-britisk fysiker; tilknyttet universitetet i Warszawa 1933-39 og i Liverpool 1939-49; fra 1950 professor i medicinsk fysik ved University of London. Under 2. Verdenskrig blev Rotblat tilknyttet det amerikanske atomvåbenprogram, Manhattanprojektet, men forlod det i 1944, da det stod klart, at Tyskland ikke udviklede en atombombe. Rotblat har som medgrundlægger af Pugwash-bevægelsen i 1957 virket for nedrustning og ikke-spredning af atomvåben; han var bevægelsens generalsekretær 1957-73 og præsident 1988-97. Rotblat fik i 1995 Nobels Fredspris s.m. Pugwash-bevægelsen.