Kommunalbestyrelsen er den øverste myndighed og ledende organ i landets kommuner.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommunal kommer af fransk communal, af commune.

I nogle kommuner kaldes kommunalbestyrelsen byråd, hvilket før kommunalreformen i 1970 var betegnelsen for kommunalbestyrelsen i købstadskommuner. I Københavns Kommune kaldes kommunalbestyrelsen for borgerrepræsentationen.

Kommunalbestyrelsens formand, der vælges af kommunalbestyrelsen, kaldes borgmester.

Antallet af medlemmer i den enkelte kommunalbestyrelse fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt og skal være et ulige tal mellem 9 og 31. For kommuner med flere end 20.000 indbyggere skal der mindst være 19 medlemmer i kommunalbestyrelsen. I borgerrepræsentationen i Københavns Kommune må højst sidde 55 medlemmer.

Kommunalbestyrelsen afholder som regel ordinært møde mindst en gang om måneden; møderne er offentlige, men kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en sag skal behandles for lukkede døre, hvis der kan forventes fortrolige oplysninger under behandlingen. En fortegnelse over de sager, der skal behandles på kommunalbestyrelsens møder, og en udskrift af beslutningsprotokollen skal fremlægges for offentligheden.

Kommunalbestyrelsens medlemmer oppebærer et økonomisk vederlag for deres kommunale hverv, og de vælges ved de kommunale valg, der afholdes hvert fjerde år i november (2013, 2017, 2021 osv.).

Bestyrelsen i en region kaldes et regionsråd.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig