Fertilitet, inden for demografi et udtryk for, hvor mange børn der fødes i løbet af en bestemt tidsperiode, fx et år. En befolknings frugtbarhed er derimod udtryk for dens fysiologiske evne til at føde børn.

Faktaboks

Etymologi
Ordet fertilitet kommer af fransk fertilité, af latin fertilis 'frugtbar'.

Der er normalt en betydelig forskel på de to størrelser, idet sociale og kulturelle normer medfører en fertilitetshæmmende adfærd, således at befolkningen kun udnytter en del af sin frugtbarhed. Ved måling af en befolknings fertilitet sondres der mellem tre forskellige størrelser, nemlig antallet af fødsler, af fødte og af levendefødte. En fødsel er et svangerskab, som ikke afsluttes med en spontan eller legal abort.

Fødte er summen af levendefødte og dødfødte, idet en levendefødt er et barn, som kommer til verden med tydelige tegn på liv uanset svangerskabsperiodens længde. Ved en dødfødt forstås et barn, som kommer til verden uden tydelige tegn på liv efter svangerskabets 22. uge. Normalt anvendes antallet af levendefødte som grundlag for fertilitetsmålingen.

Fertilitetsmålingen baseres på de såkaldte kvotientberegninger, hvorefter antallet af levendefødte i et bestemt år sættes i forhold til den gennemsnitlige størrelse af befolkningen, dvs. middelfolketallet.

Den summariske fertilitetskvotient er det simpleste kvotientmål og beregnes som det årlige antal levendefødte pr. 1000 indbyggere. Det er imidlertid uhensigtsmæssigt, at nævneren også omfatter mænd samt kvinder under og over den fertile alder (15-49 år), idet sammenligning af den summariske fertilitetskvotient mellem to befolkninger kan påvise forskelle, som alene skyldes en forskellig andel af kvinder i den fertile alder.

Den generelle fertilitetskvotient defineres som antallet af levendefødte pr. 1000 kvinder i den fertile alder. Selvom der i nævneren for dette mål kun indgår personer, som antages at kunne føde, er målet afhængigt af aldersfordelingen blandt kvinder. En særlig høj værdi af den generelle fertilitetskvotient kan således helt eller delvis skyldes en stor andel af kvinder i aldersklassen 25-34 år, hvor fertilitetsniveauet er højere end i de øvrige aldersklasser.

De aldersbetingede fertilitetskvotienter fremkommer ved at beregne antallet af levendefødte pr. 1000 kvinder i hver 1-års eller 5-års aldersklasse.

Den samlede fertilitet angiver det antal levendefødte børn, som 1000 kvinder ville sætte i verden i løbet af deres fertile periode, hvis de fødte i overensstemmelse med givne aldersbetingede fertilitetskvotienter og gennemlevede hele den fertile periode.

Målet kan naturligvis også beregnes pr. kvinde. Dette mål er uafhængigt af andelen af kvinder i den fertile alder og af deres aldersfordeling.

Bruttoreproduktionstallet er et mål af samme karakter som den samlede fertilitet, men bruttoreproduktionstallet medregner kun antallet af levendefødte piger.

Ud over at fertilitetsmålene kan beregnes på grundlag af forholdene i et bestemt år, kalenderårsbetinget fertilitet, kan de beregnes for en bestemt generation, dvs. en gruppe af kvinder med fælles fødselsår; dette kaldes generationsbetinget fertilitet.

Generationsprincippet spiller en fremtrædende rolle i forbindelse med fertilitetsanalyser. Fertilitetsniveauet i en given aldersklasse vil nemlig ud over forholdene i det pågældende kalenderår også afhænge af, hvor mange børn den betragtede kvindegeneration allerede har født. Det skyldes naturligvis, at befolkningen i sin familieplanlægning lægger vægt på det samlede antal børn.

Udviklingen efter 1960

Danmark har i lighed med andre industrilande gennemlevet en stærk fertilitetsnedgang siden midten af 1960'erne, hvor den samlede fertilitet var 2,6 levendefødte pr. kvinde ... Læs mere om udviklingen efter 1960.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig