Den 2. november 2022. Den berømte port på Amalienborg er klar til endnu en dronningerunde.
Byline: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

En dronningerunde er et formelt led i dannelsen af en ny regering. Det er en praksis, der er udviklet med afsæt i de overordnede regler i Grundloven. Dronningerunder foregår efter alle folketingsvalg samt, hvis en regering er gået af, uden at der er udskrevet valg.

Traditionen med at partilederne på tur rådgiver regenten kendes fra 1909, hvor den opstod af en konflikt mellem kong Frederik 8. og statsminister J.C. Christensen (V). Dengang blev det omtalt som Amalienborgrunden. Ordet kongerunde blev ikke almindeligt. Først i dronning Margrethes regeringstid (1972-2024) kom ordet dronningerunde til at indgå i sproget, tilsyneladende første gange i forbindelse med forhandlingerne om en ny regering i januar 1975.

Det må antages, at ordet "dronningerunde" efter tronskiftet i januar 2024 skiftes ud med ordet "kongerunde", når der næste gang bliver behov for at informere regenten om de politiske partiers syn på, hvilken regering der i den givne situation vil kunne dannes.

Dronningens rolle er kun formel

Dronningerunde på Amalienborg. Mette Frederiksen (S) kommer ud fra dronningen den 6. juni 2019 efter at være blevet udpeget som kongelig undersøger.
Byline: Jens Dresling/Ritzau Scanpix.

Dronningen (regenten) spiller ingen reel rolle i processen, og der foregår ingen politiske forhandlinger på Amalienborg.

Når den afgående eller tiltrædende statsminister “går til Dronningen”, er det således alene en formel måde at offentliggøre, hvordan det går med regeringsdannelsen.

Det er den fratrædende statsminister (der sidder på posten til en ny er udnævnt,) der har ansvaret for proceduren omkring regeringsdannelsen.

En statsminister kan godt omdanne en regering uden en dronningerunde og vil her kun være afhængig af, at en ny regering ikke har et flertal imod sig i Folketinget.

Hvis en statsminister vælger en dronningerunde, vil alle Folketingets partier blive hørt om deres råd til den videre proces.Formelt sker dette ved foretræde hos dronningen.

Hvis partier med et flertal i Folketinget peger på en bestemt statsministerkandidat, kan vedkommende udnævne sig selv og afskedige sin forgænger. Formelt offentliggøres begge dele gennem dronningens udnævnelse. Vedkommende kan herefter danne regering.

Kongelig undersøger

Hvis der ikke er et klart flertal for en bestemt statsminister, bliver dronningen rådgivet om at udnævne en såkaldt kongelig undersøger, der får til opgave at undersøge mulighederne for at danne en ny regering. At blive udnævnte til kongelig undersøger giver den pågældende fordelen af at have initiativet i den følgende proces.

Folketinget som helhed er uden indflydelse på dronningerunderne og skal ikke godkende en ny regering. Derimod er enhver regering afhængig af ikke at have et flertal imod sig i Folketinget.

Proceduren bidrager til at sikre, at der ikke udnævnes en regering, som har et flertal imod sig i Folketinget. Hvis et flertal i Folketinget udtrykker mistillid til en regering skal den ifølge Grundloven gå af.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig