Finlands grundlov er fra 1999 med seneste ændring fra 2011 og trådte i kraft i 2012. Den fastslår, at statsmagten tilhører folket. Den udøvende magt ligger hos præsidenten, der vælges for seks år ved direkte valg og kun kan genvælges én gang.

Rigsdagen (fi. Eduskunta, sv. Riksdagen), som har den lovgivende magt i samarbejde med præsidenten, har 200 medlemmer, der vælges af alle over 18 år, herunder også finske statsborgere bosat i udlandet, for en fireårsperiode ved direkte proportionelle valg. Den egentlige valgdag ved rigsdagsvalg er altid den 3. søndag i april. Valget sker efter d'Hondts fordelingsmetode, som begunstiger store partier. Dog har Ålands valgkreds, som er den mindste af Finlands 13 valgkredse (2014), kun ét mandat i henhold til grundloven og Selvstyrelsesloven. Vælgerne skal kunne legitimeres sig ved stemmeafgivningen, men der kræves ingen fast bopæl. Også landets 7.000 personer uden kendt adresse og 37.000 personer med poste restante-adresse har stemmeret, ligesom 72.000 finlændere med ubekendt adresse og 170.000 finlændere med kendt adresse i udlandet stemmeret (2015).

Efter de seneste grundlovændringer, er det Rigsdagen, der vælger statsministeren, som dog udnævnes af præsidenten. De øvrige regeringsmedlemmer udnævnes af præsidenten på forslag af statsministeren. Præsidentens tidligere magtfulde beføjelser er blevet kraftigt beskåret, med de allerseneste ændringer næsten til det cerimonielle. Posten har mistet sin selvstændige ret til at tage lovgivningsinitiativer, og regeringen har nu den afgørende magt. Vetoretten mht. lovstiftning er ubetydelig.

Allerede i 1991 blev retten til at opløse Rigsdagen og udskrive nyvalg lagt hos statsministeren. Også ledelsen af udenrigspolitikken, hvor præsidenten tidligere var nærmest enerådende, er nu i vid udstrækning overgivet til regering og rigsdag. Efter grundloven styres Finlands udenrigspolitik af Republikkens Præsident i samråd med Statsrådet, mens landets EU-ærinder og forberedelsen af dem varetages af regeringen og de bilaterale relationer i vidt omfang varetages af præsidenten.

Den egentlige valgdag er altid flagdag i Finland.

Borgerinitiativ

Som det første og eneste nordiske land trådte der i Finland 1.3.2012 en Lov om borgerinitiativ i kraft, hvorefter den stemmeberettigede finske statsborger skal indsamle 50.000 støtteerklæringer til sit initiativ for at få det til behandling i Rigsdagen. Det første borgerinitiativ (forbud mod pelsdyrfarme) blev taget 14.5.2012, indgivet til rigsdagsbehandling med 69.381 bekræftede støtteerklæringer 5.3.2013 og sendt til førstebehandling i skov- og landbrugsudvalget 25.4.2013. Forslaget faldt ved en rigsdagsafstemning 19.6.2013, idet Rigsdagen med stemmerne 146-36 stemte for en fortsættelse af pelsdyrsopdræt i Finland.

Et andet borgerinitiativ opnåede 19.3.2013 de nødvendige 50.000 støtteerklæringer i løbet af de første 14 timer af sin eksistens. Loven giver dog en tidsfrist på 6 måneder til indsamling af støtteerklæringer.

Desuden giver den finske Kommunallov borgerne en tilsvarende initiativret i kommunale anliggender, mens borgerne ligesom som i de øvrige medlemsstater har mulighed for at benytte sig af Det europæiske borgerinitiativ i EU-anliggender.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig