I 1994 fik Republikken Moldova sin første postsovjetiske forfatning. Den havde som formålsparagraf at sikre og udvikle landets etniske og sproglige identitet, ligesom den fastslog landets permanente neutralitet. Den lovgivende magt lå hos parlamentets 104 medlemmer, der valgtes for fire år ved direkte valg. Præsidenten, der valgtes for en fireårsperiode ved direkte valg, delte den udøvende magt med regeringen, som lededes af en statsminister.

I 2000 vedtog parlamentet en række ændringer af forfatningen, der indebar en forøgelse af parlamentets magt på bekostning af præsidentens magt. Parlamentet vælges stadig for fire år, men har nu kun 101 medlem. Præsidenten vælges nu af mindst 3/5 (= 61) af parlamentets medlemmer og kan kun sidde i to perioder à fire år. Han kan under visse omstændigheder opløse parlamentet og udskrive folkeafstemning om vigtige nationale anliggender. Premierministeren udpeges af præsidenten efter konsultationer med parlamentets forskellige fraktioner. Herefter indhenter premierministeren parlamentets godkendelse af sit program og sin ministerliste, hvorpå præsidenten udnævner regeringen. Alt i alt er regeringen blevet styrket, premierministeren har overtaget ledelsen af den udøvende magt, og præsidentens rolle er blevet mere repræsentativ i hans egenskab af statsoverhoved.

Læs mere om Moldova.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig