Sudan - forfatning, Republikken Sudans forfatning er fra 2005. Islam udgør grundlaget for retsvæsenet i den nordlige del.

I 2005 vedtog Nationalforsamlingen en midlertidig forfatning som led i en omfattende fredsaftale mellem den sudanesiske regering og Det Sudanske Folks Befrielseshær (SPLA). Den nye forfatning er grundlaget for en national samlingsregering, i hvilken det nordlige Sudan skal have 70% af posterne og Sydsudan 30%. Det er endvidere stipuleret, at indtil det fjerde år af interimsperioden skal Nationalforsamlingen være sammensat af 450 medlemmer, der udpeges af præsidenten i samarbejde med første-vicepræsidenten. Medlemmer skal være fordelt mellem nord og syd med hhv. 70% og 30%. I det fjerde år af perioden skal der afholdes almindelige valg til Nationalforsamlingen. Det er også forudsat i den midlertidige forfatning, at der ved direkte valg vælges en præsident for Sydsudan for en femårs periode og et parlament sammensat af repræsentanter for de forskellige politiske organisationer.

Læs mere om Sudan.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig