USA. Capitol, Kongressens mødested i forbundshovedstaden Washington, er et af USA's kendteste bygningsværker. Et vartegn, som George Washington i 1793 foretog grundstensnedlæggelsen til. Den ca. 90 m høje kuppel blev fuldendt i 1865, dvs. samme år, som borgerkrigen fandt sin afslutning. Fotografi fra 1857.
USA's forfatning blev skrevet i 1787 og trådte i kraft i 1789. Den blev formuleret efter, at de 13 britiske kolonier havde løsrevet sig gennem Den Amerikanske Revolution.
The U.S. Constitution, The Constitution of the United States
Forfatningen er det fundament, som al lovgivning i USA hviler på. Den er formet over idéen om statsmagtens tredeling i en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt.
Forfatningen kan ændres ved to tredjedeles flertal i begge Kongressens kamre eller af et særligt konvent og her under forudsætning af godkendelse fra enkeltstatsforsamlingerne.
De første ti amendments (tillægsparagraffer) kaldes Bill of Rights og fastslår bl.a. egentlige borgerlige frihedsrettigheder såsom religionsfrihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Disse ti amendments kom til i 1791.
Yderligere 17 amendments er blevet vedtaget mellem 1795 og 1992; blandt dem afskaffelse af slaveriet (13th Amendment 1865) og indførelse af indkomstskat, indførelse af stemmeret for alle uanset race (1870) samt almindelig stemmeret for alle over 18 år (1971).
Som udgangspunkt er forbundsanliggender defineret og delegeret til forbundsmyndighederne, mens myndigheden i alle andre anliggender tilkommer enkeltstaterne.
Forbundsregeringen har ansvar for udenrigspolitik og deler ansvaret for indenrigspolitik med enkeltstaterne; den har med tiden øget sine funktioner på det økonomiske og sociale område i samarbejde med staterne, Cooperative Federalism.
Forfatningen fordeler magten mellem de forbundsinstitutioner, der sidder inde med den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Hver gren har sit hovedautoritetsområde, men grenene har samtidig en vis lod i hinandens områder, hvilket medfører konkurrence, men også nødvendiggør samarbejde, for at der kan regeres effektivt.
Den lovgivende magt har Kongressen, Congress of The United States, som består af to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus.
Senatet har 100 medlemmer, to fra hver stat, som vælges for seks år ad gangen med 1/3 på valg hvert andet år. Repræsentanternes Hus har 435 medlemmer, som vælges i de enkelte stater for to år ad gangen ved direkte valg; antal medlemmer fra hver stat afhænger af indbyggertallet.
Lovforslag kan fremsættes i begge kamre med undtagelse af forslag, der angår forbundsstatens indkomster; de skal fremsættes i Repræsentanternes Hus først.
Love skal for at blive bindende vedtages af begge kamre i nøjagtig enslydende form. Vedtagelsen kan dog blokeres af præsidentens veto, men dette kan tilsidesættes med 2/3 majoritet i begge kamre.
USA. Det Hvide Hus i Washington, den amerikanske præsidents officielle bolig.
Den udøvende magt har præsidenten, der tillige med en vicepræsident vælges indirekte af en valgforsamling, som er sammensat af delegerede, der er valgt ved flertalsvalg i enkeltstaterne (se electoral college).
Valgperioden er fire år, og siden 1951 har der kun kunnet ske genvalg én gang. Præsidentens beføjelser er omfattende.
Præsidenten er såvel statsoverhoved som regeringschef, partileder, chef for de væbnede styrker og har vidtgående udenrigspolitiske beføjelser til fx at forhandle og ratificere traktater, sidstnævnte dog kun med godkendelse fra 2/3 af Senatets medlemmer.
Til forskel fra de fleste europæiske lande er det politiske styre i USA ikke parlamentarisk: Præsidenten kan ikke drages politisk til ansvar af Kongressen, men kan alene afsættes gennem en juridisk proces, som kræver, at han har gjort sig skyldig i embedsmisbrug (se impeachment).
USA's højesteret består af ni dommere, der udpeges for livstid af USA's præsident med godkendelse af Senatet. Højesteret og dens tilknyttede organer udgør den dømmende magt.
Præsidenten udpeger med Senatets samtykke cheferne, Secretaries, for de 14 ministerier. De udgør regeringen, der imidlertid ikke som sådan har nogen egen magt.
I nyere tid er en række nytilkomne organer i præsidentens sekretariat, The Executive Office, blevet meget betydningsfulde, særlig The Office of Management and Budget, som forbereder præsidentens budgetanmodninger og kontrollerer udgifterne, The Council of Economic Advisers, som rådgiver om den økonomiske politik, og The National Security Council, der behandler forsvars- og geostrategiske spørgsmål.
USA's 50 stater har alle selvstændige forfatninger. De folkevalgte guvernører har den udøvende magt, mens den lovgivende magt ligger hos tokammerforsamlinger bortset fra Nebraska, som har en etkammerforsamling.
Enkeltstaterne har vidtrækkende opgaver, bl.a. fremme og regulering af handel, industri og landbrug, bygning og vedligeholdelse af vejnet, fængsler, hospitaler og faciliteter for psykisk syge samt bygning og vedligeholdelse af institutioner for den højere uddannelse. Sammen med lokale enheder, counties, har de ansvaret for social velfærd, arbejdsformidling og andre sociale tjenester. Samtlige stater har et selvstændigt domstolssystem.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.