77-landegruppen

77-landegruppen er en sammenslutning af udviklingslande, som blev dannet i forbindelse med FN's første konference om handel og udvikling (UNCTAD) i 1964. Gruppen bestod dengang af 77 lande, men er senere vokset betydeligt og tæller i 2019 135 medlemmer. Da Kina deltager i gruppens arbejde, men ikke anser sig selv for at være medlem, så bruges navnet "G-77 og Kina" i alle officielle dokumenter og udtalelser.

På sit første ministermøde i Algier i 1967 vedtog gruppen en række krav om handelsmæssige særfordele. Lignende krav har siden udgjort kernen i det arbejde, som gruppen har udført som talsmand for udviklingslandene i forbindelse med formuleringen af kravene om en Ny Økonomisk Verdensorden i 1970'erne. Gruppen har også været aktiv i debatten angående den internationale gældskrise, i forhandlingerne om internationale miljøspørgsmål og i diskussionerne om internationale økonomiske spørgsmål inden for WTO. Som supplement hertil har gruppen desuden taget flere initiativer til fremme af det økonomiske samarbejde mellem udviklingslandene.

Gruppen har et begrænset organisatorisk apparat til rådighed, og de væsentligste beslutninger træffes på det årlige ministermøde. Formandskabet veksler på årsbasis mellem repræsentanter fra de tre regionale undergrupper, dvs. fra Asien, Afrika og Latinamerika.

Gruppen opnåede stor international indflydelse i 1970'erne, men er siden blevet svækket pga. voksende interne interesseforskelle, en styrkelse af de regionale blokke ikke mindst i Afrika og Latinamerika og den økonomiske udvikling i en række af medlemslandene.