kvindevalgret

Valgret for kvinder på det lokale, kommunale plan blev for mange landes vedkommende indført årtier før valgret til parlamentet. Et udvalg af årstal for indførelse af almindelig valgret for både kvinder og mænd til parlamentet viser, at de "unge" nationer var først med denne ligestilling.

Kvinders tilstedeværelse og andel i fx parlamenter eller i ledelsen af organisationer og partier kaldes kvinderepræsentation. I 1903 fik danske kvinder stemmeret og blev valgbare til menighedsråd, i 1908 til kommunale råd og i 1915 til Rigsdagen.

Efter årtier med stadig voksende kvinderepræsentation er en vis stagnation indtrådt, og selvom Danmark ligger højt i verdensmålestok, er kvinderepræsentationen nu lavere end i både Norge og Sverige. I de første mange år var kvindeandelen kun på et par procent. Bl.a. pga. pres fra kvindebevægelsen er kvinderepræsentationen i Folketinget steget stærkt; i 1945 var den 5 procent, i 1960 10 procent, i 1975 16 procent. Fra starten af 1990'erne er repræsentationen stagneret på ca. 37 procent. Danmark er nu ved at blive overhalet af en række andre lande, ikke mindst på grund af kønskvotering.

Ved valgene til kommunalbestyrelserne i 1993 og 1997 blev kvindeandelen hhv. 28 procent og 27 procent og i 2001 igen 27 procent. Ved valget til amtsrådene er der sket et fald fra 31 procent kvinder i 1993 til 29 procent i 1997 og 27 procent i 2001. Andelen af kvindelige borgmestre i kommunerne faldt ved valget i 2001 fra 10 procent til 9 procent efter årtier med stadig stigning.

Det var frygtet, at kvinderepræsentation ville falde på grund af strukturreformen og de deraf følgende betydeligt færre pladser, men ved valget i november 2005 holdt kvindeandelen sig på 27 procent, mens andelen kvindelige borgmestre faldt yderligere til kun 7 procent. I de nye regionsråd blev kvindeandelen 34 procent.

Udvalgsloven fra 1985 har bidraget til at øge kvinderepræsentationen i statslige råd og udvalg fra 16 procent i 1985 til 27 procent i 1996; den er dog stærkt varierende, idet fx ³/₄ af bestyrelsesmedlemmerne i daginstitutionerne er kvinder, i virksomhedernes direktioner og bestyrelser kun et par procent. På verdensplan er kvinderepræsentationen i politik steget stærkt i de sidste årtier, men tilbageslag er forekommet. Kønskvotering er en omdiskuteret metode til at få kvinderepræsentationen hævet.