Carlsbergfondets Forskningspris er en pris, der blev stiftet i 2011 i anledning af Carlsbergfondets grundlægger J.C. Jacobsens 200-årsdag. Formålet er at støtte aktive forskere, der har ydet afgørende bidrag til grundforskningen.
Carlsbergfondets Forskningspris tildeles én gang årligt såvel en naturvidenskabelig som en humanistisk/samfundsvidenskabelig forsker. Hver tildeles 1 mio. kr.; de 750.000 kr. ydes som støtte til et forskningsprojekt. Prisen uddeles efter indstilling fra Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
År | Prismodtager – naturvidenskab | Prismodtager – humaniora/samfundsvidenskab |
---|---|---|
2011 | Lene Vestergaard Hau, professor i fysik | Dan Zahavi, professor i filosofi |
2012 | Kristian Helin, professor i molekylærbiologi | Ole Wæver, professor i statskundskab |
2013 | Jørgen Christensen-Dalsgaard, professor i astronomi | Claus Bundesen, professor i psykologi |
2014 | Gitte Moos Knudsen, professor i neurobiologi | Jesper Ryberg, professor i filosofi |
2015 | Jens Kehlet Nørskov, professor i fysik | Andreas Roepstorff, professor i kognition, kommunikation og kultur |
2016 | Tobias Holck Colding, professor i matematik | Morten Broberg, professor i international udviklingsret |
2017 | Karl Anker Jørgensen, professor i kemi | Mette Birkedal Bruun, professor i kirkehistorie |
2018 | Poul Nissen, professor i strukturel biologi | Tim Bollerslev, professor i finansiel økonometri |
2019 | Thomas Kiørboe, professor ved DTU | Mikael Rask Madsen, professor i jura |
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.