Faktaboks

Georges Sorel

Georges Eugène Sorel

Født
2. november 1847
Død
30. august 1922
Georges Sorel, årstal ukendt.

Georges Sorel var en fransk politisk filosof.

Sorel var oprindelig ingeniør, men helligede sig i 40-års-alderen politiske studier. Han tilsluttede sig marxismen og deltog i den store revisionismedebat omkring år 1900, men drog andre konklusioner end Benedetto Croce og Eduard Bernstein. Sorel tog afstand fra parlamentarismen. Hans bog Réflexions sur la violence (1908, Tanker om volden) blev et manifest for den fagforeningsbaserede anarko-syndikalisme. Sorel lancerede bl.a. generalstrejken som en myte, der kunne motivere til politisk handling. Senere nærmede Sorel sig det franske højre i Action française. Han hyldede Lenins bolsjevikiske revolution, men var også en af den italienske fascismes inspirationskilder, og han vurderede dens tidlige udtryk positivt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig