Første maj fejres hvert år som Arbejdernes Internationale Kampdag. Dagen har sin oprindelse i kampen for bedre arbejdsforhold og en kortere arbejdsdag. Den bliver markeret med demonstrationer, taler, møder og festligheder verden over.
Kampdagens oprindelse
Før 1. maj blev arbejderbevægelsens kampdag, var det en gammel forårsfest, også kendt som valborgsdag. I 1856 brugte australske arbejdere dagen til at fejre, at de havde opnået en ottetimers arbejdsdag. I 1880'erne gjorde amerikanske arbejdere 1. maj til en kampdag for ottetimersdagen, og i 1889 blev der holdt to internationale arbejderkongresser i Paris. Her vedtog man en international kampagne for ottetimersdagen og valgte 1. maj som fejringsdag.
I Sovjetunionen blev 1. maj en nationaldag og en manifestation af landets militære styrke, især efter 2. Verdenskrig. Dagen blev også fejret i socialistiske regimer i Østeuropa, Asien og Cuba.
Siden 1890 har 1. maj altså været en dag, hvor arbejderbevægelsen verden over har demonstreret og fejret sine kampe og resultater. Det er også en dag, som bruges til at sætte fokus på den fortsatte kamp for bedre arbejdsforhold og rettigheder.
1. maj i Danmark
I Danmark er det ofte fællesorganisationer eller arbejderpartier, der arrangerer 1. maj, også efter at ottetimersdagen blev indført. Efter 1968 blev dagen adopteret af det nye venstre, og i 1970'erne blomstrede 1. maj op som en mere generel politisk festdag. I 1980'erne begyndte venstrefløj og fagbevægelse at samarbejde om 1. maj.
Fejringen i Fælledparken og Slaget på Fælleden
En særlig betydning og tradition i Danmark er fejringen af 1. maj i Fælledparken i København. Det skyldes Slaget på Fælleden den 5. maj 1872, hvor de københavnske arbejdere demonstrerede for bedre arbejdsforhold. Demonstrationen blev mødt med vold fra politiet og militæret, hvilket resulterede i flere sårede og anholdte arbejdere.
Slaget på Fælleden er en vigtig begivenhed i dansk arbejderbevægelses historie og markerer en milepæl i kampen for arbejderrettigheder. Fejringen af 1. maj i Fælledparken er således ikke kun en fejring af Arbejdernes Internationale Kampdag, men også en hyldest til alle arbejdere, der kæmpede og ofrede sig for deres rettigheder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.