Stalinisme, styreform i Sovjetunionen under Josef Stalin 1923-53 samt tanke- og handleformer, der er præget af denne styreform. Betegnelsen blev oprindelig brugt af Stalins modstandere, især Trotskij, om Stalins idéer om socialisme i ét land.

Stalin opbyggede et almægtigt kommunistparti, som blev næsten identisk med staten, med magten centraliseret i partiets ledelse. Hvor socialismen forudså statens "bortvisnen", udbyggede han staten og især dens politi- og kontrolapparater. Under ham udbyggedes arbejdslejrsystemet GULag maksimalt til en virkelig økonomisk faktor. Industrialiseringen forceredes voldsomt, der iværksattes massive tvangskollektiviseringer i landbruget, deportationer af indbyggere og en ensretning af kultur- og samfundsliv.

Hungerkatastrofer som følge af omlægninger i landbruget medførte millioner af omkomne ligesom resultatet af to store terrorbølger 1936-38 (se Moskvaprocesserne) og 1947-53 (se Leningradaffæren), som Stalin iværksatte mod potentielle politiske modstandere. Hele den gamle garde af bolsjevikker fik han henrettet. Den omfattende terror og kontrol muliggjorde en økonomisk vækst af usete dimensioner. I de kommunistiske partier blev stalinisme synonymt med en næsten diktatorisk organisationsform. Se også Rusland (historie).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig