Naturstyrelsen, styrelse oprettet 1.1.2011 ved en sammenlægning af Skov- og Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen.

Naturstyrelsen hører under Miljø- og Fødevareministeriet og forvalter ca. 200.000 ha skove og naturarealer; det sker i en kombination af tilvejebringelse af gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og effektiv drift af skovene og de øvrige naturarealer. Naturstyrelsen står desuden for jagt- og vildtforvaltning.

Gennem Kystdirektoratet, der er en del af Naturstyrelsen, varetages drifts- og myndighedsopgaver indenfor bl.a. kystbeskyttelse, klitfredning og strandbeskyttelse samt varetagelsen af statens højhedsret over søterritoriet.

Naturstyrelsen har ca. 700 medarbejdere (2017), hvoraf de 525 arbejder på lokale enheder landet over, 90 hos Kystdirektoratet og 85 på hovedkontoret i Randbøl.

Naturstyrelsens hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig