BUM-modellen er et redskab til styring af offentlige ydelser. Den anvendes på bl.a. ældreområdet og beskæftigelsesområdet og nu også på børne- og ungeområdet. Modellen udfordrer det, der traditionelt betegnes kommunernes dobbeltrolle, dvs. rollen som både bestiller og udfører.
BUM-modellen
Rollerne i BUM-modellen
I BUM-modellen sættes der fokus på henholdsvis myndighedsrollen og leverandørrollen og på adskillelsen af de to roller.
- B – (bestilleren/myndigheden) gives ansvaret for at sætte fokus på brugernes behov og for at udmønte kommunens serviceniveau gennem beskrivelse af ydelser og gennem visitation
- U – (udføreren; offentlig eller privat udfører/leverandør) gives ansvaret for at levere og dokumentere ydelser til modtagere
- M – (modtageren/brugeren) er den, der modtager ydelsen
Implementeringen af BUM-modellen
Modellen er en visitations- og økonomistyringsmodel, der har fundet fodfæste i den offentlige sektor op gennem 1990'erne.
Implementeringen af BUM-modellen som styringsmodel på det sociale område er en del af den modernisering af den offentlige sektor, som Schlüter-regeringen startede i 1982. En modernisering, der er båret af New Public Management-strategier og markedsgørelse af den offentlige sektor gennem udlicitering og privatisering af opgavevaretagelsen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.