Kollegiesystem er placering af beslutningsret hos de samlede medlemmer af et organ i modsætning til den normale placering af ansvar hos en enkelt leder i en hierarkisk organisation.

I offentlig forvaltning anvendes kollegiesystemet bl.a. i råd og nævn, hvis medlemmer normalt er udpeget efter indstillinger fra interesserede parter, samt i valgte organer i kommuner, på universiteter mv. Beslutning kan tages ved afstemning; ved stemmelighed er formandens stemme normalt afgørende. I udpegede råd og nævn er der i praksis oftest konsensus, hvorfor afstemninger sjældent forekommer. I valgte organer vil der i sagens natur oftere blive stemt.

Historie

Kollegiesystemet ansås for effektivt i forbindelse med etableringen af magtstaten i 1600-tallet. I Danmark blev systemet først indført på de militære områder med Admiralitetskollegiet i 1655 og Krigskollegiet i 1658, og efter enevældens indførelse 1660-1661 blev det efterhånden indført næsten overalt i statsforvaltningen; samtidig blev den hidtidige inddeling efter geografiske kriterier afløst af en faglig opdeling i sagområder. Blandt kollegierne kan nævnes Statskollegiet, Kommercekollegiet, Rentekammeret, Danske Kancelli og Tyske Kancelli samt Højesteret, der oprindelig var et justitskollegium. I løbet af første halvdel af 1800-tallet blev kollegiesystemet i liberale kredse anset for at være ansvarsforflygtigende, og det afløstes med Martsministeriet i 1848 af ministerialsystemet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig