House of Lords (Overhuset) udgør sammen med House of Commons (Underhuset) Storbritanniens tokammerparlament, som har til huse i Westminster Palace i London.

Faktaboks

Også kendt som

Overhuset

Medlemmerne af House of Lords

Ingen af medlemmerne af House of Lords er demokratisk valgte. Alle medlemmerne har enten arvet deres plads (hereditary peers), eller er udnævnt af monarken på skiftende premierministres anbefaling (life peers) til at sidde i House of Lords på livstid, men uden at titlen går i arv.

I modsætning til House of Commons, hvor medlemmerne omtales som MPs (Members of Parliament), omtales medlemmerne af House of Lords som Lord eller Lady efterfulgt af en del af deres navn og specifikke titel. Oprindeligt og indtil 1958 var alle medlemmer af House of Lords aristokrater, der arvede deres plads. I dag udgør disse et mindretal, idet en række reformer af House of Lords blev gennemført af Labourregeringerne efter 1997.

Tre typer medlemmer

House of Lords består i dag ca. 780 medlemmer fordelt på tre typer: Ca. 90 hereditary peers (arvemedlemmer), et stort flertal på ca. 665 life peers (livstidsmedlemmer) samt to ærkebiskopper og 24 almindelige biskopper (lords spiritual).

Som det ses, udgør life peers i dag langt den største del af medlemmerne. Mange af disse har, eller har haft, en eller anden form for partipolitisk tilknytning, som de dog ofte tager lettere på end de valgte medlemmer af House of Commons. En del af life peers udnævnes fra andre dele af samfundet end det politiske, fx fremtrædende erhvervsfolk, kulturpersonligheder, sportsfolk, osv.

Fordelingen af medlemmer mellem arvemedlemmer og livstidsmedlemmer blev ændret radikalt af Tony Blairs Labourregering. Fra 1997 tog regeringen de første skridt til en påtænkt fuldstændig afskaffelse af den arvelige højadels indflydelse i House of Lords, og skar antallet af arvemedlemmer ned fra ca. 750 til 90. I 2021 sidder disse 90, eller deres efterkommere, dog stadig i House of Lords.

House of Lords' deltagelse i parlamentets lovgivningsarbejde

House of Lords har tidligere fungeret som appelret i civile og kriminelle retssager. Denne opgave blev udelukkende løst af 12 fuldtidsansatte Law Lords. Fra 2009 har en nyoprettet uafhængig Supreme Court overtaget disse opgaver, se Constitutional Reform Act 2005.

Formelt har House of Lords kun begrænset indflydelse på parlaments lovgivningsarbejde. Alle nye lovforslag skal behandles i begge kamre, men House of Lords' kompetence består primært i at kunne foreslå ændringer af eller midlertidigt forsinke de love, som det får forelagt af House of Commons.

I de forholdsvis sjældne tilfælde, hvor House of Lords afviser et lovforslag, fører det kun til udsættelse af den endelige vedtagelse. For hvis House of Commons vedtager lovforslaget igen i næste parlamentssamling, bliver det til lov, uden at House of Lords skal have det genforelagt eller kan gøre indsigelser. Som sådan er House of Lords' formelle indflydelse derfor beskeden. Man benævner da også balancen mellem de to kamre med hensyn til politisk magt som assymetrical bicameralism (assymetrisk tokammersystem).

Uformel indflydelse

House of Lords har dog ofte ganske betydelig uformel indflydelse, fordi det har mere tid til at debattere de lovforslag, det vælger at behandle. Desuden har mange af dets medlemmer specialviden eller lang erfaring fra en karriere i eller uden for politik, i modsætning til House of Commons' ofte karrieretænkende politikere. House of Lords' medlemmer kan således debattere og fremsætte ændringsforslag til lovgivning uden at behøve at tænke på genvalg, og de kan derfor forholde sig friere til mange politiske spørgsmål, end medlemmerne af House of Commons kan.

Nedlæggelse af House of Lords?

Gennem en årrække har House of Commons debatteret, om arveelementet i House of Lords helt skal fjernes, og om House of Lords skal nedlægges og erstattes af en form for regionalt valgt andetkammer. Dette er dog et særdeles kontroversielt emne med stor uenighed mellem de politiske partier. Fortalere for bevarelse fremhæver, at medlemmerne af House of Lords, fordi de ikke indgår i den sædvanlige valgcyklus, kan tillade sig at være hævet over popularitetshensyn og dermed kan tilføre lovgivningsarbejdet kvalitet.

Det ene parti i koalitionsregeringen 2010-2015, Liberal Democrates, pressede på for en demokratisk reform af House of Lords, mens det andet parti, Conservative Party, i hvert fald på det tidspunkt, var stærk modstander af en sådan reform. Det var indskrevet i koalitionsregeringens program, at en reform skulle behandles i løbet af regeringens første valgperiode. Det skete i sommeren 2012, men et stort antal konservative parlamentsmedlemmer stemte imod deres partiledelse, hvorefter forslaget om en reform blev opgivet.

Senest har Labour i december 2022 udgivet en rapport, The UK’s Future, som indeholder forslag om gennemgribende reformer af den britiske forfatning, herunder nedlæggelse af House of Lords og etablering af et regionalt valgt organ. Forslaget forventes at være en del af det program, partiet går til valg på i 2024.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig