Frederik Knudsen, 28.3.1910-3.2.1988, dansk bogbinder og organisationsmand. Frederik Knudsen blev som barn ramt af børnelammelse. Efter læretid på Samfundet og Hjemmet for Vanføres Håndværksskole og hos en privat mester var han i 1931 uddannet bogbinder, og i 1940 fik han eget bogbinderi. Allerede i sin læretid havde han vist evner og interesse for organisatorisk arbejde; i 1942 blev han medlem af hovedbestyrelsen i Landsforeningen af Vanføre, i 1944 næstformand og 1950-73 formand. 1962-78 var Frederik Knudsen formand for bestyrelsen for Samfundet og Hjemmet for Vanføre. Knudsen deltog i en række offentlige udvalg, og 1968-72 var han vicepræsident i den internationale vanføreforening FIMITIC.
Frederik Knudsen
Faktaboks
Frederik Knudsen
- Født
- 28. marts 1910
- Død
- 3. februar 1988
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.