Marokko - sociale forhold, Den sociale udvikling i Marokko udviser de karakteristika, som er generelle for den tredje verden. Landet har oplevet en voldsom urbanisering med alt, hvad det indebærer af opgør med traditionelle værdier og vaner. Samtidig har statens uddannelsespolitik sikret, at flere og flere kan læse og skrive, og denne masseuddannelse har ført til, at befolkningen i stigende omfang har været i stand til at formulere krav til fremtiden. De store forskelle i befolkningens levestandard og livsstil (særligt mellem land og by), kombineret med høj arbejdsløshed har i de senere år ført til en tilspidset social situation.

Læs mere om Marokko.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig