New Zealand - sociale forhold, New Zealands sociale sikringsordninger er opbygget efter skandinavisk model. De vigtigste sundhedsydelser og sociale ydelser står til rådighed for alle, som har bopæl i landet, uafhængigt af arbejdsmæssig status, og ydelserne finansieres over de generelle skatter. Forvaltningen sker gennem statslige centrale eller regionale organer.

Alle har ret til behandling i tilfælde af sygdom enten hos alment praktiserende læger eller på private eller offentlige sygehuse eller klinikker. Behandling i offentligt regi er gratis, mens staten yder tilskud til privat behandling. Tilskuddene er størst til familier med lave indkomster og til personer med kroniske, behandlingskrævende sygdomme. Der ydes generelt store tilskud til udgifter til lægeordineret medicin. Sundhedsvæsenet yder endvidere omsorg og pleje til ældre og handicappede på plejehjem eller i eget hjem.

Der ydes skattefinansieret folkepension, enkepension og invalidepension i form af dagpenge. For at modtage folkepension skulle man i 1996 være fyldt 60 år, en grænse, som hæves år for år, indtil den i 2001 er 65 år. Folkepensionisters indkomster over en vis grænse fradrages med 25% i pensionen. Arbejdsløshedsforsikring er en del af det almene, skattefinansierede sikringssystem og administreres af de sociale myndigheder.

Den newzealandske socialpolitik lægger stor vægt på forebyggelse og rådgivning, og det sociale system giver betydelig støtte til optræning og revalidering af handicappede og til åben individuel og familiemæssig social rådgivning. Et særtræk ved den newzealandske socialpolitik er, at en væsentlig del af ydelserne leveres af frivillige organisationer eller af private eller halvoffentlige virksomheder, som betales af det offentlige.

Læs mere om New Zealand.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig