Nationalisme er i daglig tale en stærk eller yderligtgående nationalfølelse, der ofte er forbundet med fremmedhad, racisme og aggressiv militarisme; se også chauvinisme, fascisme og nationalsocialisme. En mere positiv form for nationalisme udtrykkes med betegnelser som fx patriotisme.

Nationalismen som ideologi

Oprindeligt betegner nationalisme en ideologi om, at nationen er det bedste fællesskab, og at hver nation bør have sin egen stat, hvis territorium akkurat bør afgrænse den samlede nation. Ideologien bygger på antagelser om, at de styrende skal have samme kulturelle identitet som de styrede, og at kulturel nationalisme, som søger at bevare og styrke den nationale kulturarv, også fremmer politisk nationalisme og hermed egen statsdannelse (hvis den ikke allerede eksisterer); endelig antages det, at nationalisme appellerer stærkt til de mindre privilegerede grupper i befolkningen, fordi den giver grundlag for tildeling af statsborgerrettigheder og beskyttelse mod fremmedes muligheder for at få andel i rettigheder og eksistensmuligheder inden for det politisk afgrænsede territorium.

Nationalismens historie

Nationalismen udvikledes som idé i 1700-tallet og kom første gang fuldt til udtryk under Den Franske Revolution. Idéen blev basis for krav om politisk selvbestemmelse for nationer (se national selvbestemmelse) og dermed en udfordring for traditionelle imperier, der omfattede en række nationer og folkeslag. Nationalisme blev i 1800-tallet ofte forbundet med liberalisme, men i slutningen af 1800-tallet var nationalismen integreret i en række konservative partiers og bevægelsers ideologi. Nationalismen havde betydning for Den Græske Frihedskrig mod tyrkerne 1821-1829 og for samlingen af hhv. Italien og Tyskland i midten af 1800-tallet. En stor del af grænserne i Europa blev efter 1. Verdenskrig forsøgt trukket efter nationale skel, idet USA indgik i krigen på grundlag af et princip om national selvbestemmelse. Det gjaldt også grænsen mellem Danmark og Tyskland. Princippet fremmede tillige Islands løsgørelse fra det danske rige med etableringen af en personalunion i 1918.

Pga. nationalistiske excesser især i forbindelse med nationalsocialismen og fascismen under 2. Verdenskrig fik nationalismebegrebet i store dele af den vestlige verden en nedsættende betydning. Nationalisme har dog fortsat spillet en hovedrolle i politisk mobilisering, bl.a. i de daværende koloniers kamp for selvstændighed efter 2. Verdenskrig. I Østeuropa har nationalisme fået voksende betydning efter 1989, samtidig med at yderligtgående højreradikale i Vesteuropa har vist forstærket tendens til nationalisme.

Årsager

Der har været fremsat mange teorier om, hvorfor nationalisme er opstået. Den mest fremtrædende opfattelse er, at nationalismens første bølge opstod som et ledsagefænomen til modernitetens udvikling. Nationalismen byggede på udviklingen af kommunikationsmidlerne, således at et socialt kommunikationsfællesskab, der skulle lette spredningen af idéerne om en fælles identitet og fælles værdier, kunne opstå, ligesom den byggede på udviklingen af klasse- og regionsoverskridende politiske fællesskaber i forbindelse med statsbygning.

Nationalisme kan også ses som erstatning for tabte fællesskaber i slægter, klaner, stammer m.m. i forbindelse med befolkningsvandringer, herunder urbanisering, eller i forbindelse med sekularisering. Mange politikere har tillige bevidst forsøgt at styrke en nationalfølelse; skole, kulturpolitik og massemedier har i den forbindelse været taget i anvendelse. I nyere tid fremmer massemediernes internationalisering og den voksende globalisering modreaktioner, som understreger den nationale identitet. Disse reaktioner kan strække sig fra en moderat bevidstgørelse om og understregning af egen historisk og kulturel baggrund til egentligt fremmedhad (xenofobi). I moderne tid har nationalkultur derfor fået voksende betydning som bekræftelse af det nationale tilhørsforhold.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig