Droops kvota, fordelingstal ved valg; se evt. også Hares kvota, kommunalvalg, Single Transferable Vote og valgsystemer.

Droops kvota har sit navn efter Henry R. Droop (1832-84), som argumenterede for brugen af Hares og Andræs forslag om The Single Transferable Vote. Droop mente dog, at det var bedre at bruge en anden kvota til mandatfordelingen, og han foreslog, at man dels skulle addere 1 til mandattallet, dels addere 1 til resultatet af divisionen, hvor han som Hare rundede ned. Formlen for Droops kvota var altså: [(stemmetal/mandattal + 1) + 1].

Det betyder, at Droops kvota bliver mindre end Hares kvota; resultatet heraf er, at brugen af Droops kvota fører til, at flere mandater i fordeles i første omgang, og at der altså er færre mandater, der skal fordeles via restbrøkerne eller på anden måde. Det ser nogle som en fordel.

Droops kvota findes i flere varianter. En af disse bruges i Danmark, nemlig i form af det fordelingstal, der ved kommunalvalg bruges til at afgøre, om kandidater for et parti, der opstiller på partiliste, er umiddelbart valgt, dvs. uden hensyntagen til deres placering på partilisten. Kandidater opstillet på partiliste er nemlig valgt direkte, hvis deres personlige stemmetal er lig med eller større end fordelingstallet. Det sker dog ikke særlig tit, at kandidater vælges på denne måde.

Den kommunale valglovs fordelingstal beregnes som det pågældende partis stemmetal divideret med listens opnåede mandattal + 1. Resultatet af divisionen forhøjes til det følgende heltal, også hvis resultatet af divisionen allerede er et heltal. Herved opnås faktisk samme resultat, som hvis beregningen var foretaget ud fra Droops oprindelige formel

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig