Interaktion er gensidige påvirkninger i handlingsforløb, men ikke al interaktion forudsætter nødvendigvis brug af symboler. Fra pragmatismen overtog Mead og Blumer en skelnen mellem tegn og symboler. En refleksbevægelse, fx en grimasse, kan være tegn på smerte eller frygt og kan dermed påvirke en andens handlinger, men det er ikke et symbol. Symboler er defineret ved, at de er dannet for at udtrykke en subjektiv mening, som fx ved en håndbevægelse, der gør det ud for en hilsen – eller ved et sprogligt udtryk. Ved symbolsk interaktion skabes og tolkes mening kontinuerligt og gensidigt i processen.
Symboler er dermed ikke blot et neutralt medium for formidling af på forhånd eksisterende viden, forestillinger, værdier og følelser. Samspillet indebærer hele tiden skabelse af mening, tolkninger, refleksion og tilpasning til andres tolkninger af situationer. Mening er således ikke et individuelt rent subjektivt fænomen, men noget der skabes socialt. Symbolsk interaktionisme tager dermed afstand fra teorier om, at mennesker er styret af på forhånd givne kræfter og strukturer, fx biologiske drifter eller overordnede strukturer af roller og normer, uden for og uafhængigt af interaktionsprocesserne.
At symbolsk interaktion indebærer gensidig meningstolkning, betyder ikke nødvendigvis konsensus, samarbejde og ligeværdighed. Konflikt, magt, fordrejede tolkninger mv. analyseres også i symbolsk interaktionisme.
Ud fra disse grundprincipper udfoldede teorien begreber, antagelser og metoder til studier af dynamikker bag dannelse af jeg-bevidsthed, personligheder, fællesskaber, kollektive følelser, bevidsthed forventninger og individuel og kollektiv identitet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.