Faktaboks

Georg Friedrich Knapp
Født
7. marts 1842
Død
20. februar 1926

Georg Friedrich Knapp var en tysk økonomisk historiker og pengeteoretiker. Fra 1874 var han professor ved universitetet i Strasbourg.

Knapp hævdede i sit hovedværk, Staatliche Theorie des Geldes (1905), at penge alene accepteres som betalingsmiddel, fordi en offentlig myndighed har givet dem en sådan status. Denne tankegang, som også går under betegnelsen chartalisme, anses dog for tvivlsom som historisk forklaring på pengesystemets udvikling, da der findes mange eksempler på en mere spontan opståen af betalingsmidler.

Knapps tanker fik betydelig udbredelse i Tyskland og havde indflydelse på bl.a. Keynes' pengeteori.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig