I begyndelsen af 1991 iværksattes i Bulgarien et markedsøkonomisk reformprogram, som bl.a. indeholdt en hurtig liberalisering af priser og handel samt begrænset konvertibilitet af valutaen, lev. Året efter blev lovgrundlaget for en privatisering af økonomien vedtaget, men bureaukratiske og politiske problemer har betydet, at processen er forløbet langsommere end i flere af de andre tidligere østbloklande. Også den finansielle sektor har gennemgået reformer, men bankvæsenet har i overgangsperioden vist sig skrøbeligt, bl.a. fordi bankernes egenkapital generelt er lille i forhold til udlånsomfanget. Markedsøkonomiens indførelse har skabt alvorlige problemer. I 1991-1993 faldt industriproduktionen med over 50 %; resultatet var en arbejdsløshed på omkring 16 % i 1994. Inflationen steg kraftigt, hvilket bl.a. udhulede konkurrenceevnen og medførte et alvorligt fald i levens værdi i begyndelsen af 1994.

Bulgarien fik store betalingsbalanceproblemer i slutningen af 1980'erne og måtte både i 1990 og 1993 indstille rentebetalingerne på den stærkt stigende udlandsgæld trods støtte fra Den Internationale Valutafond, IMF, som landet blev medlem af i efteråret 1990. De internationale sanktioner mod Serbien i forbindelse med borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien betød tab af store valutaindtægter og forværrede landets gældsproblemer. Et økonomisk sammenbrud med hyperinflation i 1996 førte til udbredt social uro, men reformprocessen fortsatte efter 1997 med binding af valutaen (til DM og senere euroen) og privatiseringer. Efter århundredskiftet har den økonomiske vækst været høj, bl.a. pga. udenlandske investeringer og udbygning af turismen. Arbejdsløsheden er faldet til ca. 10 % (2005), men landet har et alvorligt handelsunderskud.

I årene med planøkonomi foregik langt størstedelen af udenrigshandelen med andre COMECON-lande, især Sovjetunionen, men efter systemskiftet foregår hovedparten af Bulgariens udenrigshandel med Tyskland, Grækenland og Tyrkiet. Den politiske nyorientering ses af Bulgariens medlemskab af organisationen Sortehavets Økonomiske Samarbejdszone, som blev stiftet i 1992 på tyrkisk initiativ og bl.a. tæller Rusland, Ukraine, Grækenland og Rumænien. Bulgarien har længe søgt medlemskab af EU; i 1992 opnåede det associeret medlemskab på linje med andre central- og østeuropæiske lande, og fuldt medlemskab fandt sted pr. 1.1.2007. EU har hidtil set den udbredte korruption som den største tilbageværende hindring for fuldt medlemskab.

I 2005 var Danmarks eksport til Bulgarien 590 mio. kr., især medicinalvarer og maskinudstyr, og importen var 215 mio. kr., især tekstiler.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig