Estland blev i efterkrigsårene integreret i den sovjetiske planøkonomi, hvilket betød en stram styring af al økonomisk aktivitet. Siden uafhængigheden i 1991 har landet gennemført et markedsøkonomisk reformprogram, hvorved bl.a. priser og handel er blevet liberaliseret, ligesom en stor del af de tidligere statsejede virksomheder er blevet privatiseret. Den private sektor tegnede sig for omkring 60 % af BNP i 1994.

Estland valgte efter Sovjetunionens opløsning at stå uden for det økonomiske samarbejde mellem tidligere Sovjetrepublikker, SNG, hvilket medførte forringede handelsvilkår for Estland, bl.a. med hensyn til energileverancerne fra Rusland. Konsekvensen blev dels kraftigt stigende energipriser, dels et produktionssammenbrud i industrien.

Energiproblemerne, svigtende eksportmarkeder samt en faldende hjemlig købekraft resulterede i et alvorligt fald i BNP 1990-1993. Det økonomiske tilbageslag har bl.a. ført til, at en stor del af bankernes udlån er blevet misligholdt, hvilket har resulteret i store problemer og en række krak i den finansielle sektor.

Den officielle arbejdsløshedsprocent var kun på omkring 2 % ved udgangen af 1994, men den faktiske ledighed, som medregner personer på korttidsarbejde, ubetalt orlov etc., skønnedes ved udgangen af 1993 at være på 10-12 %. Inflationsraten, som i 1992 oversteg 1000 %, er siden kommet under kontrol, bl.a. som følge af en stram penge- og finanspolitik.

Estland indførte i juni 1992 som det første af de baltiske lande sin egen valuta, kroon, der blev bundet i et fast forhold til D-mark på 8:1; siden til euroen. Kroonen har siden sin introduktion været frit omvekslelig, hvilket har fremmet det økonomiske samkvem med udlandet, som Estland er stærkt afhængig af og til stadighed søger at forbedre.

Bl.a. underskrev Estland i 1994 frihandelsaftaler med de andre baltiske lande, og landet indgik i 1995 en associeringsaftale med EU, som det blev fuldt medlem af i 2004; stigende inflation har dog forsinket landets overgang til euro til 2008.

Estland har modtaget store udenlandske investeringer fra især Finland og Tyskland, og efter et dyk fremkaldt af Ruslands krise i 1998 har Estland i flere år haft Europas højeste vækstrater i BNP på 5-10 % om året.

Den estiske overgang fra sovjet- til vestøkonomi har været hurtig og hårdhændet, idet privatiseringsprogrammets omfattende afskedigelser har haft sociale følger, som et stramt offentligt budget finansieret af stadigt lavere og ikke-progressive personskatter, ikke har kunnet mildne i større omfang. Arbejdsløsheden opgjordes i 2005 til 8 %, og de regionale og indkomstmæssige uligheder er store efter europæiske forhold. Estland har i en årrække haft underskud på handels- og betalingsbalancerne.

De vigtigste handelspartnere var i 2005 Finland, Sverige og Tyskland, mens Rusland efterhånden var fortrængt til fjerdepladsen. I 2005 var Danmarks eksport til Estland på 1307 mio. kr., mens importen fra Estland udgjorde 1263 mio. kr. Danmark eksporterede bl.a. maskiner og udstyr og importerede undeleverancer til industrien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig