Hongkong – økonomi, Hongkong er et af Asiens rigeste samfund. Som en af Asiens "fire små tigre" oplevede det en betydelig industriel vækst efter 2. Verdenskrig, men i de senere år er en del industri flyttet til bl.a. produktionszoner i Sydkina, og over 85% af økonomien hidrører nu fra servicesektoren. Siden 2. Verdenskrig har Hongkong ført en liberal politik, som har tilstræbt en minimal offentlig indblanding i økonomien, og området anses for at have verdens mest uregulerede økonomi. De offentlige udgifter udgør mindre end 20% af BNP, hvilket bl.a. har medført et meget lavt skattetryk. Således betaler kun ca. 25% af befolkningen skat. Hongkong er endvidere et toldfrit område, og kun få varer, fx spiritus, tobak og biler, er belagt med afgifter. På den baggrund er finanspolitikkens primære målsætning at sikre en effektiv infrastruktur og sikre boliger, uddannelsesinstitutioner og en tilstrækkelig sundhedssektor.

Kombinationen af denne ikke-indblandingspolitik og Hongkongs vigtige strategiske placering har ført til, at mange udenlandske virksomheder har etableret sig i den tidligere kronkoloni, som desuden har udviklet sig til et af verdens finansielle centre. Den finansielle sektors betydning illustreres af, at den beskæftiger knap 20% af arbejdsstyrken.

Siden 1983 har valutaen, Hongkong dollar, været bundet til dollar i forholdet 7,8 til 1. Da Hongkong ikke har en centralbank (pengeudstedelsen foretages af tre kommercielle banker og siden 1994 også af Bank of China), garanteres valutakursen af regeringen, som til dette formål bl.a. råder over en af verdens største valutareserver. Hongkong har ingen restriktioner på kapitalens mobilitet over landegrænsen, hvilket sammenholdt med den faste valutakurs over for dollar i princippet betyder, at Hongkongs pengepolitik bestemmes af USA.

Den økonomiske politik understøtter Hongkongs livline, udenrigshandelen, som i 2005 svarede til hele 334% af landets BNP. Den store andel skyldes dels, at Hongkong er uden råvarer og derfor helt afhængig af import fra andre lande, dels at Hongkong i takt med Kinas gradvise åbning har udviklet sig til et center for handel mellem Vesten og Kina. En stor del af Hongkongs udenrigshandel tager således form af reeksport til/fra Kina.

Usikkerhed mht. udviklingen i landet efter Kinas overtagelse af Hongkong 1.7.1997 førte en overgang til emigration og fraflytning af en del udenlandske virksomheder. Lovgivningen vedrørende overdragelsen har imidlertid muliggjort en fortsættelse af den hidtidige økonomiske politik; området har status som Særlig Administrativ Region, har vidtgående selvstyre og er finansielt uafhængig af regeringen i Beijing. Det er således vedtaget, at det privatkapitalistiske system skal bevares i 50 år, at Hongkong dollar fortsat vil være regionens møntenhed, og at Hongkong forbliver toldfrit område og bevarer sin position i internationale organisationer under navnet Hongkong Kina.

I tiden efter overdragelsen ramtes Hongkong af en række kriser, som dog ikke tilskrives selve overgangen. I forbindelse med den asiatiske krise i 1997 faldt ejendomsværdierne med ca. 50%, og BNP gik 5% tilbage i 1998. Væksten kom snart i gang igen, men sattes i stå af den globale stilstand i 2001. Også udbruddet af SARS i 2003 satte begrænsninger, men fra samme år førte lempede rejseregler til en stor tilstrømning af turister fra det øvrige Kina; væksten i BNP var ca. 7% i 2005. En næsten seks år lang deflationsperiode sluttede 2004. Siden den asiatiske krise har arbejdsløsheden været ca. 5%.

Hongkongs største handelspartnere er Kina, USA og Japan (2005). Danmarks eksport til Hongkong var i 2005 på 4,1 mia. kr., mens importen derfra udgjorde 3,0 mia. kr. Salget af minkskind udgør den absolut vigtigste danske eksportvare. Importen udgøres overvejende af tøj, it- og kontorudstyr.

Læs mere om Hongkong.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig