Indien. I 1990'erne har den internationale computerindustri i stadig stigende omfang ladet produktionen af ny software foregå i Indien, hvor der er adgang til billig og højtuddannet arbejdskraft. Især Bangalore er et center for en stor del af Indiens højteknologiske industri, som har nydt godt af udviklingen. Fotografi fra Bangalore 1996.

.

Indien. Pløjning til ris i Tamil Nadu 1974.

.

Indien. Såbed til Ragi i Karnataka 1974.

.

Indien – økonomi, Efter uafhængigheden i 1947 lænede Indien sig tæt op ad den socialistiske model, hvilket bl.a. indebar en høj grad af statslig styring af økonomien efter langsigtede femårsplaner og en stor selvforsyningsgrad, som blev søgt fremmet gennem handelsprotektionistiske initiativer. Samtidig overtog Sovjetunionen rollen som landets vigtigste politiske støtte og samhandelspartner.

Kernen i premierminister Jawaharlal Nehrus politiske strategi i 1950'erne var at omdanne det fattige landbrugsland til et moderne samfund med en ligelig indkomstfordeling gennem en storstilet industrialiseringsplan, som skulle baseres på hjemlig finansiering og ejerskab.

Kapitalknaphed og en målsætning om at øge tempoet i udviklingspolitikken førte til, at staten i 1956 overtog det fulde ansvar for den industrielle udvikling, hvilket bl.a. medførte direkte kontrol over den finansielle sektor, energiforsyningen og sværindustrien.

Markedsøkonomien blev yderligere hæmmet gennem en udbredt brug af produktionslicenser i industrien, og det førte til en generelt lav produktivitet pga. ugunstige virksomhedsstørrelser, anvendelse af forældet teknologi, overbemanding o.l.

Siden slutningen af 1970'erne, da det stod klart, at økonomien haltede efter udviklingen i andre lande i SØ-Asien, har den indiske udviklingsmodel været genstand for en gradvis nytænkning. Imidlertid er der først efter Sovjetunionens sammenbrud og en alarmerende udvikling på de offentlige budgetter og på betalingsbalancen 1990-91 for alvor blevet iværksat en reformering af de økonomiske grundprincipper på foranledning af Den Internationale Valutafond, IMF.

Dette indebærer bl.a., at der åbnes for private investeringer inden for områder, som før var forbeholdt den offentlige sektor, bl.a. infrastrukturen, stålindustrien samt olie- og energisektoren. Udenlandske investorer præsenteres for incitamenter til at etablere sig i landet, produktionslicenserne afskaffes gradvis, og regeringen har iværksat en kontrolleret privatisering af de offentligt ejede virksomheder.

Kapitalmarkederne er ligeledes blevet liberaliseret, men der knytter sig store problemer til en privatisering af banksektoren, som har opbygget betydelige tab og hensættelser på udlån til urentable virksomheder under det socialistiske styre. Indiens integration i verdensøkonomien søges fremmet ved en liberalisering af handelspolitikken gennem reduktioner af toldsatser og andre importbegrænsende foranstaltninger, ligesom valutaen, rupee, er blevet gjort frit omvekslelig til handelsformål.

Liberaliserings og privatiseringsprocessen er langtfra gennemført; alligevel har den økonomiske vækst siden 1994 været over 7% om året og af større lande kun overgået af Kinas. Den stimuleres af dels den stærkt voksende middelklasses forbrug og uddannelsesniveau, herunder engelskkundskaber, dels udenlandske investeringer.

Økonomien er alsidig og omfatter også højteknologiske brancher med stor ekspertise inden for kernekraft, olieboring, satellitforskning, it og en stor softwareeksport som flagskib.

Fattigdommen er reduceret, både absolut og især relativt målt, men Indien er fortsat et samfund med dybe sociale og geografiske modsætninger; fx er produktiviteten i landbruget generelt en sjettedel af de øvrige erhvervs. I 2006 indledtes et omfattende jobskabelsesprogram for landområderne, der skal løfte 60 mio. mennesker ud af fattigdommen.

Efter Sovjetunionens sammenbrud har USA og efterhånden Kina overtaget rollen som Indiens vigtigste samhandelspartnere, og samtidig har handelen med OPEC-landene fået større betydning, idet olieimporten er blevet omlagt. Der er et betydeligt handelsunderskud (40 mia. dollar i 2005), og gældsbetjeningen er belastende.

Danmarks eksport til Indien var i 2005 på 3,0 mia. kr., mens importen derfra udgjorde 3,6 mia. kr.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig