Den historiske skole er en retning inden for økonomisk videnskab, der i løbet af 1800-tallet opstod i Tyskland som et alternativ til den klassiske økonomiske teori. Der er nogen uenighed om, hvem der skal regnes med til denne skole, men Wilhelm Roscher anses for grundlæggeren. Han var af den opfattelse, at den klassiske økonomis abstrakte system savnede historisk basis, og at det i for høj grad byggede på spekulative idéer, hvis relevans ikke var dokumenteret. Roscher afviste dog ikke helt den klassiske økonomis abstraktioner, men mente, de burde suppleres.

I sit hovedværk fra 1854, System der Volkswirtschaft, præsenterede Roscher den opfattelse, at de klassiske økonomer havde konstrueret et abstrakt skelet, der savnede kød og blod. Det skulle den historiske skole bidrage med. Til den ældre gruppe inden for den historiske skole hører også Friedrich List, som argumenterede for det synspunkt, at hvert udviklingstrin, som et samfund gennemløber, har behov for en specifik økonomisk teori. Han afviste således de klassiske økonomers argumenter for frihandel og mente, at lande på et tidligere trin i udviklingen, fx Tyskland og USA, skulle have ført en protektionistisk politik.

Gustav Schmoller var den sidste repræsentant for den historiske skole og står som eksponent for den yngre gruppe. Schmoller var langt mere kategorisk i sin afvisning af den klassiske økonomiske teori end Roscher, og han var af den opfattelse, at den klassiske teori ikke blot var nytteløs, men direkte skadelig. Han ønskede den erstattet af en teori, der baserede sig på historiske induktive metoder. Med hensyn til statens rolle var der betydelig forskel på synspunkterne hos de klassiske økonomer og hos tilhængere af den historiske skole, der tildelte staten en langt større rolle i såvel erhvervs- som socialpolitik og ikke var uenige med Bismarck i hans mere merkantilistisk orienterede politik. De støttede også hans begyndende velfærdspolitik og grundlagde Verein für Sozialpolitik, der fik stor betydning for udviklingen af økonomisk politik og teori i Tyskland.

I slutningen af 1800-tallet udvikledes den neoklassiske eller marginalistiske teori af blandt andet østrigeren Carl Menger. Gustav Schmoller tog meget voldsomt afstand fra denne teoris abstrakte deduktive karakter, og i en årrække rasede den såkaldte Methodenstreit.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig