Keynesiansk teori er en fagøkonomisk retning inden for økonomisk teori, som bygger på John Maynard Keynes’ tanker. Keynes var en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige økonomer, som lagde grunden til makroøkonomi som et selvstændigt økonomisk forskningsområde. Centrale keynesianske synspunkter er, at priser og lønninger ofte tilpasser sig langsomt til ændrede markedsforhold, og at det er den samlede efterspørgsel i økonomien, der bestemmer beskæftigelsen. Modsat den herskende tankegang inden Keynes vil efterspørgslen ikke uden videre tilpasse sig udbuddet, fordi priserne er stive. Derved kan der opstå stor arbejdsløshed i længere perioder. Ved at føre aktiv stabiliseringspolitik (især finanspolitik) kan myndighederne imidlertid tilpasse efterspørgslen og dermed styre beskæftigelsen.
Keynes’ tankegang blev dominerende for både den makroøkonomiske tænkning og den økonomiske politik i de fleste vestlige lande i årtierne fra den store depression i 1930’erne til 1970’ernes oliekriser. Den blev efterhånden udsat for kritik fra blandt andet monetaristerne og mere fundamentalt fra nyklassikerne. Det førte til en modreaktion i form af den nykeynesianske tankegang, der voksede frem fra 1980’erne som en modificeret udgave af Keynes’ tanker. Nykeynesianernes tankegods udgør i dag et vigtigt element i moderne mainstreamøkonomisk tankegang. Udenfor den økonomiske hovedstrømning findes desuden i dag de såkaldte post-keynesianere, der tager udgangspunkt i en mere bogstavelig fortolkning af Keynes’ ideer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.