nytteteori

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

nytteteori, inden for nationaløkonomi teori, der forklarer efterspørgslen som et resultat af den behovstilfredsstillelse (nytte), der er forbundet med et forbrug. Det er en grundlæggende antagelse i økonomisk teori, at varer og ydelser har nytte for forbrugerne, og at det er denne nytte, som bestemmer forbrugernes handlinger, men økonomer forsøger ikke at forklare, hvad der bestemmer nytten.

Nytten af varerne bestemmer, hvor meget forbrugeren vil efterspørge. Efterspørgslen sammen med omkostningerne ved at producere varerne bestemmer herefter varens pris. Når et bestemt forbrug af varer vælges, betyder det, at nytten af dette forbrug er større end af andre forbrug, som kunne have været valgt inden for samme budget. Det valgte forbrug behøver ikke være sundt eller særlig velegnet til at dække forbrugerens behov. Formuleret på denne måde er teorien mere en måde at tænke på end en antagelse, der evt. kunne være forkert. Det er ikke nødvendigt for teorien, at nytten kan måles i den forstand, at forbrugeren kan sige, hvor meget større hans nytte er af et forbrug frem for et andet. Det er heller ikke en del af teorien, at en forbrugers nytte kan sammenlignes med en anden forbrugers nytte.

Alligevel har nyttebegrebet dannet udgangspunkt for utilitarismen (se også Jeremy Bentham og John Stuart Mill). Samfundet bør ifølge utilitarismen indrettes, således at summen af nytter bliver så stor som mulig. Denne opfattelse er blevet effektivt kritiseret af mange, bl.a. Gunnar Myrdal og Alf Ross og mere teoretisk og indirekte af K.J. Arrow (se Arrows umulighedssætning).

Et klassisk problem inden for nytteteori er det såkaldte Sankt-Petersborg-paradoks: Ved møntkast kan man konstruere et spil, hvor den gennemsnitlige gevinst er uendelig stor, fx 2 kr., hvis krone i første kast; 4 kr., hvis krone første gang i andet kast; 8 kr., hvis krone første gang i tredje kast, osv. Den gennemsnitlige gevinst er (2∙1/2+4∙1/4+8∙1/8+∙∙∙) = (1+1+1+∙∙∙) = uendelig, men ingen vil give uendelig meget for at deltage i spillet. Paradokset blev i 1738 løst af Daniel Bernoulli, idet han antog, at spilleren ikke er interesseret i den gennemsnitlige gevinst, men i den gennemsnitlige nytte, og denne kan ikke blive uendelig stor. Med disse eller andre specielle antagelser inden for nytteteorien bliver teorien mere indholdsrig. Den kan fx bruges til at opdele det, der indgår i forklaringen på forbrugeres eller andres handlinger i viden, fx i form af sandsynligheder og præferencer, som kan udtrykkes ved nytte.

En sådan begrebsmæssig opdeling gør teorien meget mere anvendelig. På den anden side bliver teorien så meget mere åben for kritik. Psykologer og økonomer har hævdet, at teorien giver et alt for groft billede af forbrugeres og andres adfærd. Det indgår ikke i teorien, at vurderingen af et alternativ kan afhænge af andre alternativer eller andres vurdering. Vurderingen kan således være et resultat af indsamling af viden eller et resultat af forhandlinger, og vurderingen kan være usikker. Alt dette fører til modifikationer af den klassiske nytteteori. Se beslutningsteori og neoklassisk økonomisk teori.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Ekspert
guan
Oprindelig forfatter
Vind
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki