investeringskalkule

Investeringskalkule, metodisk beregning af en investerings fordelagtighed. Kalkulens data er samtlige de aktuelle og forventede betalinger, som investeringen direkte vil afstedkomme i sin levetid, samt ændringer af tidligere planlagte forventede betalinger. Det skal være betalinger i betydningen umiddelbar købekraft, fordi det må antages, at en rationel investor handler på grundlag af sine potentielle forbrugsmuligheder nu og i fremtiden. Kendetegnende for investeringens række af betalinger er, at udbetalingerne falder tidligere end indbetalingerne, og sædvanligvis er der kun én udbetaling. I en erhvervsmæssig anlægskalkule, der vurderer anlægsinvesteringer i bygninger, maskiner og andre produktionsanlæg, inddrages følgende typiske størrelser: Investeringens anskaffelsespris, som er udbetalingen på begyndelsestidspunktet, de forventede nettodriftsindbetalinger, som anlægsinvesteringen skaber grundlag for i fremtiden, samt scrapværdien, som opnås ved salg af anlægget, foruden eventuelle rettigheder, der er knyttet til investeringen, når den herved afsluttes.

Ved investeringen er der et tidsaspekt, nemlig sammenligning af betalinger på forskellige tidspunkter, og et risikoaspekt, dvs. at en sikker udbetaling skal sammenlignes med fremtidige indbetalinger, der næppe kendes med vished. Investeringskalkulen foretager en samlet vurdering af begge aspekter gennem en metodisk beregning af nutidsværdien, som gør de fremtidige nettoindbetalinger sammenlignelige med den kendte anskaffelsespris. Dette kan gøres, når investeringens kapitalomkostning, dvs. investors afkastkrav, kendes.

Den mest fordelagtige investering medfører, at ejerne, investor, får den størst mulige formuestigning, idet ejernes formue netop er udtryk for deres potentielle forbrugsmuligheder. Samtidig sikres det, at virksomhedens kapitalindskydere, dvs. kreditorer og ejere, opnår størst mulig sikkerhed for den indskudte kapital og den ønskede forrentning af den indskudte kapital. Der eksisterer flere metoder til at vurdere en investerings fordelagtighed. Den mest udbredte er kapitalværdimetoden også kaldet NPV (Net Present Value), der bestemmer investeringens kapitalværdi eller nettonutidsværdi ved at trække anskaffelsesprisen fra nutidsværdien af de forventede fremtidige indbetalinger. Investeringen er fordelagtig, hvis nettonutidsværdien er positiv. Den mest fordelagtige investering har den største nettonutidsværdi, idet nettonutidsværdien er identisk med forøgelsen af ejernes formue.

Også annuitetsmetoden, tilbagebetalingsmetoden og den interne rentefods metode kan anvendes. Annuitetsmetoden beregner under hensyn til kapitalomkostningen den gennemsnitlige nettodriftsindbetaling pr. periode i investeringens levetid. Investeringen er fordelagtig, hvis denne størrelse kan dække periodens afskrivning og forrentning af investeringens anskaffelsespris. Tilbagebetalingsmetoden beregner det tidsrum, det tager at tilbagebetale anskaffelsen. Investeringen er fordelagtig, hvis dette tidsrum er kortere end en nærmere fastsat størrelse. Den interne rentefods metode sammenligner investeringens forventede afkast med investorernes afkastkrav. Investeringen er fordelagtig, hvis afkastkravet honoreres. De tre metoder sikrer generelt ikke, at ejerne opnår den største formuestigning.