miljøpolitik

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Læs også
• Levesteds-direktivet
• international miljøpolitik
• Miljø

Fundet ved søgning på miljøpolitik
Til forsiden

miljøpolitik, politik, der har til formål at opnå en bedre balance mellem forbrug af råstoffer, produktion og frembringelse af forurenende affaldsstoffer. Det kan ske ved at ændre institutioner, regler og tilskyndelser for økonomisk aktivitet.

En række miljøproblemer kan forklares ved manglende specifikation af ejendoms- og brugerrettigheder, som medfører overudnyttelse af naturresurser som fiskebestande, skove og grundvandsbeholdninger. Forurenende affaldsprodukter passerer ikke noget marked, som medfører, at forureneren kommer til at betale for skadevirkningerne, og denne tager derfor ikke hensyn hertil. Endvidere har miljøgoder ofte karakter af offentlige goder, som er kendetegnet ved, at den enkeltes forbrug ikke reducerer andres forbrug. Sådanne goder håndteres ikke hensigtsmæssigt i et ureguleret markedssystem. Tilsvarende træffes der i det politiske system ofte beslutninger, der ikke tager tilstrækkeligt hensyn til miljøvirkningerne. Miljøpolitik forsøger at ændre rammerne for beslutningstagerne i et økonomisk system, således at aktørerne tager hensyn til miljøkonsekvenserne af deres handlinger. Idealet er først at fastlægge miljømålene, hvor fordele og ulemper er blevet afvejet. Dernæst vælges reguleringsinstrumenter, som kan sikre, at miljømålene realiseres til de lavest mulige samfundsmæssige omkostninger. Efterfølgende kontrolleres, om de enkelte aktører har levet op til kravene i reguleringen, og eventuelle konsekvenser af manglende opfyldelse effektueres.

I Danmark har miljøpolitik siden 1971 haft sit eget ministerium, Miljøministeriet. Se også EU (7.9. miljøpolitik), miljøplanlægning, miljøsamarbejde og miljøkonsekvensvurdering.


Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Ekspert
EriC
Oprindelig forfatter
JBiM
01/02/2009
Nyhedsbrev

© Gyldendal 2009-2012 - Powered by MindTouch Deki