Nikkei, Nihon Keizai Shimbun, Inc., japansk medievirksomhed med hovedvægten på erhvervsstof og økonomi, grundlagt i 1876. Nikkei udgiver en række erhvervsaviser, bl.a Nihon Keizai Shimbun, der med et oplag på ca. 3 mio. er verdens største af sin art, samt magasiner og bøger. Desuden har Nikkei siden 1950 udregnet og offentliggjort aktieindeks baseret på Tokyos fondsbørs; det mest udbredte omfatter de 225 mest omsatte aktier.