rente

Hvis en låntager fx låner 10.000 kr. i ét år til en rente på 6% p.a., skal låntager tilbagebetale 10.600 kr., hvoraf de 600 kr. udgør rentebetalingen. Hvis lånet strækker sig over to år, vil tilbagebetalingen enten være 11.200 kr. = 10.000+2∙600 kr. ved en såkaldt simpel renteberegning eller 11.236 kr. = 10.000∙1,06² kr. efter det såkaldte rentes rente-princip, som indebærer, at der løbende beregnes rente af såvel lånebeløbet som tidligere perioders rentetilskrivninger. Rentes rente-princippet er næsten enerådende på de finansielle markeder.

Rentetilskrivning sker imidlertid ofte hyppigere end en gang årlig. For realkreditlåns og de fleste banklåns vedkommende hvert kvartal, for afbetalingskøb o.l. hver måned. I så fald opgives rentefoden også som en sats p.a., men rentebetalingen i hver periode udgør periodens forholdsmæssige andel af et helt års rentebetaling. Ved rentefoden 6% p.a. beregnes renten for et kvartal som ¹/₄ af et helt års rente, dvs. 1,5% af det skyldige beløb, og den månedlige rentebetaling som ¹/₁₂ af et helt års rente, dvs. ¹/₂% af det skyldige beløb. Se også rentesregning.

Den effektive rente i en låneaftale beregnes som den rentefod, der netop bringer overensstemmelse mellem nutidsværdien af låntagers betalingsforpligtelser og det udbetalte lånebeløb. Den effektive rente beregnes også i den situation, hvor der er flere betalinger inden for hvert år. I ovenstående eksempel er den effektive rente 6% p.a. ved helårlig rentetilskrivning og 6,1364% p.a. ved kvartalsmæssig rentetilskrivning med 1,5% pr. kvartal, fordi 1,61.364 = 1,015⁴. Hvis låntager foruden renter og afdrag skal betale et gebyr ved optagelse af lånet og/eller løbende administrationsomkostninger, beregnes den effektive rente ved at tage hensyn til alle låntagers omkostninger og fremtidige betalinger. Den således beregnede effektive rente benævnes den årlige omkostning i pct. og skal oplyses af långiver, jf. Kreditaftaleloven. Rentefoden er bestemt på markedet af en række faktorer såsom lånets afdragsform og betalingsfrekvens, løbetid, sikkerhedsstillelse og risiko for betalingssvigt. Endvidere indgår faktorer som muligheden for at opsige lånet og afkorte låneperioden for såvel långiver som låntager samt muligheden for at omsætte eller overdrage lånet til tredjemand. Sidstnævnte faktorer er særlig relevante i forbindelse med realkreditlån, hvor lån enten overtages eller indfries førtidigt ved ejerskifte.

Lån kan være enten fastforrentede eller variabelt forrentede. For fastforrentede lån aftales rentefoden ved lånets begyndelse og forbliver uændret i hele løbetiden. For variabelt forrentede lån ændres rentefoden løbende efter aftalte kriterier, fx Nationalbankens diskonto plus 3% p.a. Eller rentefoden kan ændres ensidigt på foranledning af långiver, hvilket er almindeligt for banklån. Kunden kan så til gengæld indfri sit lån på ethvert tidspunkt.

Begreber som renteniveauet og rentespændet til udlandet er ofte brugt. Renteniveauet kan enten forstås som et gennemsnit af en række udvalgte rentesatser eller som den effektive rente på en given omsætningsobligation (se omsætningspapir). Københavns Fondsbørs anvender et sådant gennemsnit, mens der til måling af rentespændet til udlandet anvendes en tiårig statsobligation.

Historisk set er selve rentebegrebet ældre end pengevæsenet og således ikke alene knyttet til pengeudlån.

Institutionen "kredit mod rente" er således nævnt allerede i sumeriske skrifter fra omkring 3000 f.Kr., og i Hammurapis Lov fra 1700-t. f.Kr. er en øvre grænse på 33¹/₃% om året direkte nævnt.

• rente – som begreb
• rente – retsgrundlag
• rente – pengepolitisk
• direkte rente