Risikopræmie, inden for økonomi den del af en investors forventede afkast, som ligger ud over den risikofri rente. Ved risikobehæftede investeringer kan en investor ikke forudsige sit afkast med sikkerhed, men alene have en idé om afkastets stokastiske fordeling såvel isoleret set som i sammenhæng med andre investeringsmuligheder. I økonomisk teori antages det som udgangspunkt, at investorer har aversion mod risiko og vil forlange en kompensation herfor i form af en risikopræmie. De bedst kendte modeller til kvantificering af risiko og risikopræmie er APT og CAPM.

Inden for forsikring er risikopræmien den del af en forsikringspræmie, der skal dække de forventede, gennemsnitlige erstatninger i en polices forsikringsperiode.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig