• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dødvægtstab

Oprindelig forfatter JøSØn Seneste forfatter Redaktionen

dødvægtstab, inden for økonomi fx skatters og monopolers forvridende virkning på resursefordelingen i et samfund. Dødvægtstabet ved beskatning skyldes, at skatter så godt som altid får skatteyderne til at ændre adfærd. Forbrugerne vil fx søge at erstatte en beskattet vare med en vare, der ikke er belagt med skat. Er en vare fx belagt med en skat på 25%, er forbrugerne villige til at acceptere ubeskattede erstatninger for denne vare, der er indtil 25% dyrere at fremstille. Samfundet bruger flere resurser ved denne forbrugsomlægning, som ikke stiller forbrugeren bedre end før. Det større resurseforbrug er udtryk for et tab, som ingen har glæde af. Deraf betegnelsen dødvægtstab. En monopolvirksomhed, der fastsætter sine priser højere end produktionsomkostningerne, fremkalder en lignende adfærdsændring hos forbrugerne og dermed et dødvægtstab.

Grænsehandel, der består i, at forbrugerne søger at undgå en skat ved at købe varen på den anden side af grænsen, er et eksempel på et dødvægtstab. Den ekstra tid og de øgede transportomkostninger, der er forbundet med grænsehandel sammenlignet med normal indkøbsform, er udtryk for et nettospild af resurser for samfundet. Øget udbredelse af gør det selv-aktiviteter er et andet eksempel. Her skyldes tabet, at folk pga. skatten bruger en del af deres samlede potentielle arbejdstid på opgaver, som udføres med lavere produktivitet end deres hovederhverv.